Let there be light

2011 i stikord

2012-01-02T02:52:00.000+01:00

Traditionen tro bliver 2011 udpenslet i stikord:

Året blev skudt ind med et kanonslag i hovedet og en ny pagt blev lavet med mig selv. Nyt arbejde for Finnbjørn med fundraising for WSPA. 21 år og med efterfølgende kaos til min fødselsdagsfest. Den skønneste kæreste-tur til Tyrkiet. Kbh og Citizen Cope med brødrene. Maveproblemer, læge, mere læge, sygehus, mere sygehus. Matematik B, Asbjørn og årgangsøl på havnen. Cirkusprinsessen indtog mit liv - på godt, men mest ondt. Kaos i hjemmet. Kaos i kærligheden. Kaos i livet. 12-tal i skriftlig matematik og fejring på Christian 4-tal med uheldig episode. Levn fra fortid. Fødselsdagstur til Tåsinge, Sixten Sparre og Elvira Madigan + får. Northside festival: Elbow, Jamie Woon, Thomas Dybdahl, Band of Horses, Tina Dickow, The Streets og m.f. London med storebror: musical, Starbucks, mini-festival med Bl.a. Beirut og Arcade Fire og masser af gode oplevelser og shopping. IKEA-skab - fuck 4. sal. Spansk A hele sommeren igennem. Stella polaris med kæmpe kaos i kærlighed - "I'm a creep" sang de. At bryde sammen på arbejde for kollegaer og flygte til Hasmark. Røg. Gåture. Køreture. Snakke. Genfunden kærlighed og balance. Nye regler. Bestod spansk! med hjælp fra min skippersøster. Disharmoni i lejligheden med en forvirret cirkusprinsesse. Opstart på universitetet - min drøm - Dansk/nordisk. RUS-tur med maveproblemer og blærebetændelse. Cirkusprinsessen ville til London og journaliststuderende kom ind. Mini-cruise til Oslo med Mette B. Knut Hamsun - Sult. Sproglig metode og analyse op i røven. Kærlighed for litterær metode og analyse. Glæde over uni-livet og den fedeste pubcrawl med JÆGERBUMSER!! Flere prøver på sygehuset. Ventetid. Forskellige læger. Mange læger. Mange test. Endelig svar: Laktose-intolerance. Hø hø.
Et liv uden mælk, smør, ost, fløde, lasagne, snickers, is, brie, yoghurt, kager, sovs, pizza -- åh pizza - åh smeltet ost. Et par kilo er tabt. Nye bukser. Ny niece - Ea. Sød baby. Harmoni i parforhold. Glæde. Stabilitet. Harmoni i lejligheden. Stabilitet. Mrs. Mojo Pin med katte-acne og adfærdsproblemer. Famøse jule-klippe-klister 1. søndag i advent. Kulde men ikke så koldt som 2010. Nye kollegaer i IKEA, ros ved MUS. Kaffe. Tim Christensen and the damn crystals. Late night-sessions med Tim C <3 Stearinlys, cykelture, risengrød med soyamælk. Rema 1000 er for nice. I er for nice! Glædelig men hård jul. Kys og kram og kærlighed. Nytår i Bergen med den gode fortid, der skaber grobund for god fremtid.

2012 - just bring it on!

Jeg går under byen, jeg går under alting

2011-12-23T00:12:00.001+01:00

Uanset hvor meget tøj, jeg tager på. Uanset hvor meget røg, jeg ryger. Uanset hvor mange tårer, jeg græder. Uanset hvor mange piller, jeg sluger.
Uanset.

Min krop er kold. Jeg kan ikke få varmen.
Jeg har kvalme, men uroen vil ikke op.

Jeg prøver at helgardere mig, men den kommer altid luskende. Følelsen. Magtesløsheden. Uroen. Den tikker. Kan du høre den. Tik tak tak.

Jeg kan høre den.
Jeg kan mærke den.

Og så passerer tankerne revy, alle følelserne bliver genskabt. Det hele hvirvles op igen, hvor følelserne er Østenvinden og jeg er nomaden.

Jeg tænker tit, om jeg skal leve med denne indtrængende gæst, der aldrig blev inviteret indenfor, men selv sneg sig ind, for altid.. Det er ikke altid, at jeg når at lukke døren. Vil jeg nogen sinde kunne lære altid at lukke den dør, så fortiden ikke kommer sådan rendende?
Jeg skælder mig selv ud. Nu må du tage dig sammen. Det kan ikke passe, at du stadig kører rundt i samme rille. Gå ud af hak! Det er overstået. Kom videre!
Men det hjemsøger mig stadig. I drømmene udformet som mørke svigtende skygger og i min bevidste vågne tilstand bliver skyggerne til konkrete personer.
Alt bliver rusket op igen. De følelser, jeg havde dengang. Smerten. Og så skal jeg igennem det hele igen. Forfra.
... og nu er jeg altså blevet træt af den sang. Vil du være sød ikke at sætte den på repeat mere?

Det kan simpelthen ikke passe.

Men det var ved denne tid. Det er altid ved denne tid. Juletid. Det er der, det går galt.
Jeg elsker dig, jul, men hvorfor skal du altid bringe så mange minder med dig, som jeg gerne ville have glemt?

Det er to år siden nu, at det gjorde ondt. Det er den smerte, jeg genlever.
Det er seks år siden nu, at det gjorde ondt. Det er også den smerte, jeg genlever.
Det er ti år siden nu, at det gjorde ondt. Det er også den smerte, jeg genlever.

Der har altid ulmet et glødende skod på bunden af det snavsede askebæger. På trods af min umiddelbare glæde, som jeg føler så ægte. Men cigaretten er åbenbart ikke blevet slukket helt og døren er alligevel ikke blevet låst helt godt nok.

Jeg går under byen, jeg går under alting.
Jeg går i ét med den grå asfalt, jeg svæver under overfladen.
Jeg glemmes i regnen, jeg skaber min egen hvirvelvind i kloakken.
Jeg går under byen, jeg går under alting.

-----
I morgen genopstår jeg i julens ånd.

Glimt fra Oslo

2011-12-08T00:03:00.000+01:00

Midt i en broktid

2011-12-07T10:19:00.001+01:00

"Der foregår ting i mennesker, som ikke kan beskrives. Der foregår ting i dig selv, som du aldrig vil kunne forstå."

I dag har irritationen ramt mig. Som en lunken klud klasket i hovedet. Og den lunkne klud er fyldt med rester, der er blevet tørret væk - men aldrig forsvundet helt.
Irritationen har ramt mig i dag.

klumpen i halsen, der ikke kan hostes ud

2011-11-23T02:37:00.001+01:00

kender du det
når tankerne trykker på speederen
og ideerne planter sig sporadisk
midt mellem kaos
og den sansemættende søgen
efter søvn
når ingen faste masser
vil gro sig fast

som en alt for rokkelig tand
mellem tændernes knasen
på lagnets uligheder
med klumpen i halsen, der ikke kan hostes ud

Efterår på Fyn

2011-10-31T14:25:00.000+01:00

Nej, jeg hedder ikke Vibeke og gider du godt lade være med at klappe til mig, som om jeg er en ivrig hund, som skal lystre på, at du råber skat efter mig?

2011-10-16T00:03:00.000+02:00

Jeg er træt af mennesker.
Respektløse mennesker. Fulde mennesker. Larmende mennesker. Irriterende teenagere. Smartass-fyre.
Mennesker.

Det er irriterende, at man ikke ædru og utrolig tildækket i både vinterjakke og vintersko, ikke kan cykle gennem gågaden uden at blive råbt af. Nej, jeg er ikke din skat, søde lille ven. Nej, jeg kender dig ikke. Nej, jeg har ikke lyst til at lære dig at kende. Og gider du godt lade være med at klappe til mig? Jeg har godt hørt, at du har råbt skat af mig. Jeg kommer heller ikke tilbage, hvis du kaster et kødben.
Og hvad sker der for, at man åbenbart ikke kan få lov til at tage sig en tissetår på et offentligt sted, uden at to teenagere hamrer på døren og råber: "SKER DER NOGET DERUDE ELLER HVAD?"
JA GU FUCK SKER DER NOGET, JEG SIDDER OG TISSER. JEG HAR VÆRET HERUDE I ET FUCKING MINUT. SLAP NU AF!

Men det, der pisser mig mest af, er, at folk virkelig har svært ved at vise respekt. Respekt for andre mennesker.
Jeg er lige kommet hjem fra en formidabel koncert med When The Saints Go Machine. Det er ikke bare musik, de præsterer - det er direkte kunst. Men jeg må ærlig talt indrømme, at jeg ikke forstår meningen med, at man betaler penge for at komme ind til en koncert, hvor man råber gennem alle numrene, står med ryggen til musikerne og holder sin egen lille privatfest.
Hvorfor skrider I ikke hen til nærmeste bar, hvor de spiller noget Rasmus Seebach og hvor I rigtig kan snakke om gooode gamle dage. Eller endnu bedre - der er Oktoberfest på Heidis, hvorfor ikke slå et smut forbi der i stedet, så I ikke skal smadre en koncert ved at stå og larme så meget?
De stille og smukke passager i sangene blev ødelagt af larm.
Hvis jeg var musiker på den scene, havde jeg pænt bedt dem om at gå uden for, hvis de følte et sådan enormt behov for at samtale, som de fleste åbenbart havde.
SÅ HOLD DOG JERES KÆFT.

Men When The Saints Go Machine var spækket med lydlige billeder, finurligheder og kunstneriske strømninger. Bare ærgerligt, at helhedsoplevelsen dalede i karakter på grund af respektløse koncertgængere.

Heldigvis er jeg kun træt af de mennesker, jeg ikke kender. Så der kan man sige, at jeg er heldig nok.
For hold kæft hvor er Mette egentlig dejlig. Og Rasmus og mor og far og Mojo (næsten menneske!) og Ronja og Maibritt og Diana og Asbjørn og Kim og Rasmus og Rasmus og Lasse og Sascha og Catrine og dem fra mit arbejde og jeg kan nævne masser af mennesker, som har ufattelig mange og helt uvurderlige værdier.

Men der er bare også de mennesker, som burde få karantæne et sted i en regnskov, på Nordpolen eller i en kano på Gudenåen.

ro

2011-10-11T23:04:00.000+02:00

Lige nu. I dette sekund. Præcis lige nu. Føler jeg. Ro.

Det er sådan, jeg bedst kan lide det. Når jeg kan mærke roen omfavne hver eneste del af min krop, og jeg pludselig bliver i stand til at mærke igen. Jeg fornemmer alting. Mine sanser er skærpet.
Det kilder i min mave.
Jeg tror, det er kærlighed.

One more rainy day..

2011-10-10T13:18:00.000+02:00

Koalabjørnen har en hjerne på størrelse med en tomat, og den er i familie med vombatten.
15% af alle mænd barberer deres kønsbehåring. Krokodiller sluger sten, så de kan synke dybere. 85 % af alle planter og dyr i verden lever i havet. En hummer har blåt blod. Det er ulovligt at have sex med et lig overalt i USA. Myg, som parrer sig i luften, har en sexakt der kun varer i 2 sekunder. Børn griner omkring 400 gange om dagen, mens voksne gennemsnitlig griner 15 gange om dagen.

THIS IS A MAD WORLD

All around me are familiar faces

Worn out places, worn out faces
Bright and early for their daily races
Going nowhere, going nowhere
Their tears are filling up their glasses
No expression, no expression
Hide my head I want to drown my sorrow
No tomorrow, no tomorrow
And I find it kinda funny
I find it kinda sad
The dreams in which I'm dying
Are the best I've ever had
I find it hard to tell you
I find it hard to take
When people run in circles
It's a very, very mad world mad world
Children waiting for the day they feel good
Happy Birthday, Happy Birthday
Made to feel the way that every child should
Sit and listen, sit and listen
Went to school and I was very nervous
No one knew me, no one knew me
Hello teacher tell me what's my lesson
Look right through me, look right through me

And I find it kinda funny
I find it kinda sad
The dreams in which I'm dying
Are the best I've ever had
I find it hard to tell you
I find it hard to take
When people run in circles
It's a very, very mad world ... world
Enlarge your world
Mad world

so just kiss me

2011-10-09T21:19:00.002+02:00

R(ystende) U(nderholdende) og S(kiiiideskægt)

2011-09-08T13:49:00.002+02:00

RUSTUR 2011
er for manges vedkommende fyldt med sprut og bajer, bælde bælde, drik drik, fisse, fisse, fest, fest.
Jeg har trukket mig tilbage med den gode gamle kending, Lucosil (antibiotikum), varmetæppe og tranebær. Blærebetændelsen har indtruffet sig på trods af, at jeg ihærdigt har forsøgt at nedkæmpe den siden søndag med siddebad, som min kære mor har lært mig det. En blanding af næsten brændende varmt vand, padderok-te og ostevalle og så bare numsen ned i det og sidde for en stund.
Desværre har jeg nu måtte bukke under for medicin endnu engang, selvom min krop nærmest må være blevet immun af rigtig mange års intense sygdomsperioder med tilhørende penicillin, antibiotikum og andre former for smertestillende.
Engang kunne jeg ikke sluge piller, men nu er jeg næsten bange for, at jeg sluger dem for godt.
Det skulle jo nødig blive en afhængighed, men jeg nægter simpelthen også at gå rundt med så mange smerter, at det forringer min livskvalitet betydeligt.
Og den her blære - den er bare ikke med mig. Især ikke når vejret er vådt og man befinder sig i en hytte med 60-70 andre mennesker, hvoraf de fleste enten er snottede, hostende, ildelugtende eller generelt bare påvirkede af den ene eller anden form for enten sygdom eller alkohol. Eller den klassiske blanding, TØMMERMÆNDENE, som indtraf her til morges, hvor mange kun havde erhvervet sig et par timers søvn og herefter vågnede op til klam sovehede, sprit- og røgånde og generelt bare et indeklima, man skulle kæmpe sig igennem. En tyk sky af 30 menneskers morgenånde.
Føj.

Jeg er ikke den fødte fester.
Det kommer til mig en sjælden gang, hvor jeg danser på bordene og hælder det ene shot ned efter det andet. Jeg kan godt danse gennem morgenduggen og følge solens genopståen og fuglenes morgensang, mens jeg svimlende fuld vælter rundt.
Men det er nu ikke så tit.

Jeg føler ikke behovet konstant, som mange andre måske gør. Jeg har behov for at passe på min krop, især når den åbenbart er så ekstra udsat med nu både drillenisse i tarm OG blære.
Jeg har ikke energien til det og har aldrig haft lysten til at opføre mig hæmningsløs.
Jeg er klodset nok ædru, har for mange blå mærker, taber for mange ting. Jeg finder glæden i så mange andre ting i stedet, men som ung i Danmark, føler jeg mig nogen gange udenfor.

Til min store ærgrelse er indbegrebet af dansk ungdommelighed ofte at kunne drikke flest bajere og te sig tosset. Misforstå mig nu ikke, jeg elsker øl, vin, cider, shot and you name it, jeg kan godt lide alkohol, men jeg synes bare det er ærgerligt, at det ofte KUN skal gå ud på det i større forsamlinger. Som f.eks. denne hypede og forventsningsfulde RUStur, hvor der bliver lagt op til alkohol, mere alkohol og mest alkohol. Her kunne jeg godt bruge mere af den hyttetur, jeg havde for nu seks år siden med Kerteminde Efterskole, hvor alt var velorganiseret og hylende ærdruligt morsomt. Vi blev høje af stemningen og hinanden. Og havde ikke behov for alkohol i uanede mænger, 10 shots for en fla' ha'tresser og "ka' Nanna, ka' Nanna, ka' Nanna drikke øl?!!!!" til at bløde stemningen op.

Men jeg føler mig måske bare lidt halvgammel, når jeg tænker disse tanker. Jeg er kun 21 år og 8 måneder gammel, så burde jeg ikke allerede være oppe at danse på bordene nu? Det er jo ikke fordi, jeg vil danne strikke- og teklub eller køre over i noget porcelænsmaling. Jeg vil bare gerne kunne sige: "Jeg drikker ikke i aften, for det har jeg ikke lyst til." og føle, at det ville blive fuldt ud accepteret. Men det gør det jo ikke - det går kun liiiige an, hvis man kommer med en begrundelse.
- Jeg skal være chauffør
EEEEJ, hvor er du nederen. Du kan sgu da bare overnatte her!
- Jeg føler mig lidt sløj
DET skal bare drikkes væk, du!!
- Jeg er altså på penicillin
TSK, det er en skrøne, at du ikke må drikke på penicillin. Du bliver højst bare lidt mere festlig

Men oftest - så kigger de bare lidt skævt på én og finder hen til dem, der er klar på at være party-uartig og tænker: "Hold kæft hvor er hende der kedelig."

Men faktisk, så er jeg slet ikke særlig kedelig, selvom jeg ikke volddrikker så pikkefuckermeget som alle de andre unge gør på min alder.

Men jeg kan jo godt lide at være social. I hvert fald i små mængder. Så nu drikker jeg lidt tranebær, tager mig en lur med varmetæppet og får forhåbentlig kørelejlighed tilbage til hytten og den famøse rustur. Og hvem ved, det kan være at det er lige netop i nat, at det er mig, der danser på bordene og smider tøjet.

duften af regn

2011-09-04T21:09:00.000+02:00

Jeg kan mærke hans åndedrag og betragte hvordan luften fyldes i hans brystparti og hele vejen ned. Lige ned til der, hvor dynen dækker. Hans ene fod kigger på mig.
Tæerne er lange, smidige. På hans mellemtå er der et mærke, jeg først troede var en lille flue. Men den bevæger sig med, når han rykker i sin fod. Tæerne strækker sig. Rykker lidt til højre. Rykker lidt tilbage igen.
Han krammer en af mine puder. Den er kongeblå. Vanen har han fået fra mig, påstår han. Det der med at gemme sig bag en pude. Skærme sig fra verden. En dårlig vane jeg tillagde mig i takt med, at jeg tog på og samtidig skulle erkende og kende til hver enkelt del af det ukendte ´jeg´, som jeg så desperat eftersøgte. For hvem var jeg?
Usikker i hvert fald. Og fed. Så jeg brugte altid puder til at skærme mig fra verdens grumheder. Jeg gemte både mig og min mave bag den, så jeg kunne være tryg og lade være med at tage stilling. For en stund.
Jeg gør det stadig uden at tænke nævnværdigt over det, før folk kan finde på at kommentere det. Og nu har ham, der trækker vejret ved min side, tillagt sig samme skøre vane. Selv i søvne.

Det regner udenfor. En tung varm regn, som startede med et lyn. Jeg ved endnu ikke, hvad det slutter med.

"A blast from the past"

2011-08-30T22:46:00.000+02:00

2007

Jeg har K's solbriller
og hjerte, der er ødelagt
Fuglene synger ikke, men det gør nabolejren til gengæld. De gider ikke sove.
Jeg sidder i Lasse og Lottes telt ved siden af al min bagage.
Klokken er 06.04.
Jeg skal tisse, men tissetrangen bliver fortrængt lige så heftigt, som mine følelser.
De gør ondt, men jeg er dårlig til tacklinger.

Det her er mig - Nanna Lykke. Bliv hos mig, Nanna. Du er ved at forsvinde og jeg har ikke kræfter til at hive dig frem igen.

Jeg fortryder ikke, at det nu er fortid med K&N. Jeg fortryder den måde, det blev gjort på.

Min fod sover.

Jeg udnyttede dig ikke, T, jeg brugte dig ikke til at få et budskab igennem. Du var uimodståelig og jeg var (og er stadig) modtagelig.
Til en vis grad.
Jeg vil ikke såre mere, end jeg allerede har gjort. For jeg er ikke dum (jeg er ikke dum... jeg er ikke dum... ikke dum.. ikke... dum)

T, rør mig med en ømhed, der virkelig kan få det til at krible (krable-krible-kravle). Jeg troede, der var mange piger i hans liv, og det er der også... men efter det brev han skrev til mig på en øldåsekasse, er jeg måske bare ikke er endnu én.
.. og det vil jeg heller ikke være.

Men der er så mange tanker, at tænke.

Jeg mangler mit liggeunderlag. T er alene nu. Jeg gik. Er han bange for, at jeg ikke kommer igen?
Kommer jeg igen?

Jeg er ikke sikker på, at han kan være i de krav, jeg stiller ham.
Jeg vil have ham, men ikke helt. Han er noget særligt (og jeg er noget ærlig)

Jeg husker mange ord
bare ikke altid de rigtige

Begge mine fødder sover nu.
Jeg burde joine, men jeg er for proppet.
Mit smil er mit forsvarsvåben.
Det blev en del af mig, da verden omkring mig styrtede i grus. Jeg havde det jo godt, ikke? Smil, smil, smil.
Pædagogerne i SFO kaldte mig smilende Nanna, fordi jeg altid var så glad.
I 7. klasse fik jeg bare nok af at smile.

.. og lige nu smiler jeg ikke

Jeg vil have dig ind i min verden, T, men du skal ikke være en erstatning for det, jeg har mistet.
Derfor skal jeg have tid.
Men hvad så når vi mister tiden? Når den er gået? Er det hele så godt? Eller værre? Eller slet ingenting?

Du har set mig være væk, i drømmeland - ikke i stand til at sanse. Endnu et forsvar. Min verden. En skildpadde med skjol. Der gemmer jeg mig. Helt inde.
Kan du få mig til at komme frem?

------------------

T skriver:
"Kom nu her. Og mist dig selv i mig.
TÆNK"

"Fandt du ud af det Nanna? Ville ikke sige noget, men savner dit NÆRvær nu.."

"Håber virkelig du er ok, Nanna. Vi kan stadig godt flyve"

---------------

Vågnede op i morges med blod. Godt nok indtørret. Skoene gnaver. KUN sko må gnave

------

Tog. Disharmonerende billeder. Opfanger ikke helheden. Ikke andet end sløret landskab, bygninger, graffiti.
Mit hoved hviler ikke. Øjne. Trætte. Åndedrættet er besværet og har snot i bihulerne. Laver tunge raspelyde med min næse.
Sidder godt.
Sidder ned.
Har lyst til oksekød, bøf. En lækker Roastbeef. Kan lige nå at handle lidt i netto. KØD. Aftensmad til 1. Husk at låne Benny Andersens digtsamling. Køb den, hvis du får råd.
Hovedpine.
Hans træk gemmer sig i korttids-hukommelsen.
Mon langtidshukommelsen også vil huske?

Jeg har kun småpenge tilbage i min pung. 3,75. Det kan man ikke købe noget for i DSB-rullevognen. Den rullende fristelse.

Kan man være kontrolleret besat af en?

"Jeg prøver at forstå mig
min fokus er lidt smittet af min indre stædighed
Jeg vil så gerne ha' dig
mens et forvirret sind bestemmer hvad jeg glædes ved

hvornår mon hjertet helt får lov?" (Tue W.)

----------------
THE END OF A LOVE AFFAIR

Al "lykken" kan nu nærmest ikke fanges i andet end slørede bobler, som sprænger, når man rør dem.

T. er ikke den manglende brik i mit puslespil

---------------

T:
Jeg fylder hullerne
i din skrift ud
let forhastet
lidt forkert
af mig (og altid mig)

NL:
Jeg fylder færdigt
i mine egne huller
du mættede mig ikke nok
jeg var måske
(bare) umættelig
Jeg var forhastet
du var forkert
et os (aldrig et os)

mudbath

2011-08-21T11:16:00.000+02:00

now I feel it again
it's the old silent friend
having a feast in my lungs

every now every then
there's a tickle within
and it scares me to death

Kender du det? Den den følelse af ikke at kunne få luft..
En prikken, der sitrer inde i én, prikprikprikprik. Kløen. Ubehag.

Og så føler man en masse ting.
Specielt mig
Jeg har en overdreven tildens til at føle alt for meget. Og udover det, er jeg også meget (for)tolkende og dramatisk i mine følelser. De er som regel ikke sådan nogle stille små sporadiske nogle. Næ nej, mine følelser giver gas. Det er med hornmusik, kæmpe trommeorkester og en masse strygere.
Når jeg føler, så føler jeg virkelig.
Jeg føler alt for meget.
Og ofte føler jeg forkert.
Det ved jeg godt.
Og så går det ud over dem, som jeg har nærmest.

Det er mærkeligt med de følelser. Jeg ville ønske, jeg kunne tage halsbånd på dem og gå tur med dem. Så de var under kontrol. Men uanset hvor meget jeg kæmper med at styre min angst, kommer den altid tilbage. Fuldstændig ukontrolleret. Og så har jeg altså ikke lige et halsbånd i nærheden, når det sker.

Og så er jeg ikke mig. Der sker noget, hvor jeg ikke kan genkende mig selv i hverken det jeg føler, eller det jeg siger. Fuldstændig ukontrolleret. Og med et kæmpe følelsesladet orkester i baggrunden.
Så dramatisk, så voldsomt.
Og hvorfor?

tell me

2011-08-08T08:35:00.000+02:00

One more rainy day
And I got to get away
'Cause I can't really stand the air I'm breathing
Feeling insecure
About someone I adore
And I don't get much sleep from all my thinking

Tell me Shelly
Do you ever think of me
Is it ever gonna be like it used to
Tell me Shelly
Are we ever gonna change
Will I always feel this strange without you
One more night alone
And I feel like I'm stripped to the bone
'Cause I can't seem to find no one to talk to
Feeling insecure
About something that's for sure
And I don't get much done from all my dreaming

Tell me Shelly
Do you ever dream of me
Is it ever gonna be like it used to
Tell me Shelly
Are we ever gonna change
Will I always feel this strange

I thought that I knew you but maybe I don't
I thought I would lose you but maybe I won't
Still I easily find that hard to believe
Tell me Shelly
Do you ever dream of me
Is it ever gonna be like it used to
Tell me Shelly
Are we ever gonna change
Will I always feels this strange
One day someway
I will set my spirits free
Even though it's gonna be without you

no me gusta

2011-07-29T15:52:00.001+02:00

Inkompetente lærere op i røven!
Min indre pædagogiske stemme raser over mangel på pædagogisk sans og en snæversynethed uden lige.

I dag fik jeg flash-back tilbage til 1.g og fysiktimerne med John-dah, der kørte "i-må-ikke-tisse-eller-puste-næse-uden-for-pauserne"-princippet. Han opførte sig ligesom en arrig fodbolddommer og han uddelte gule og røde kort til os elever, når vi havde gjort noget forkert.
Det ryster mit lille søde pædagoghjerte, der slet ikke formår at forstå denne mangel på forståelse for nutiden flow eller manglende forståelse for unge mennesker.
Jeg glæder mig sådan til den dag, hvor jeg bliver gymnasielærer. For der er så mange ting, jeg skal gøre så meget anderledes.
Jeg bliver god
Jeg ved, jeg bliver god

Men så er det da også aller-helvedes-hulen træls, at jeg skal spærres inde i et klasselokale for at lære spansk på 5 uger - bare fordi det er et adgangskrav. Og nu er solen endelig begyndt at skinne udenfor! Jeg vil bare gerne i gang med det, jeg virkelig brænder for. Giv mig noget Michael Strunge, noget Tove Ditlevsen eller endda noget Holberg. For helvede - giv mig alt andet end spansk med fru papegøje-stemme.

Jeg har det hårdt, kan I nok høre.
90 spansktimer + spansklektier er nu overstået (mas o menos) på de første tre uger. Der er ca. 60 timer tilbage i helvede. Og så kommer dødsilden gange to. Først mundtlig slagtning og derefter skriftlig.
Jeg skal bare bestå. Lad mig nu bestå. Lad mig nu bestå.

Men det bliver en hård kamp det sidste stykke tid, efter vi har fået udskiftning af lærer. Vi er gået fra frøken humanist til fru gråhårede papegøje, som ved bedst, for hun har jo mange år på rumpetten som både biolog OG kemiker, så hun ved jo lige præcis hvordan verden hænger sammen. Selvfølgelig gør hun det! Og det er da klart, at hun kan tillade sig at hive mine fine turkise headphones ud af mine ører og sige, at det ikke er noget, hun vil se i sine timer, hvilket havde været helt fair, hvis hun stod og underviste eller andet krævede min fulde opmærksomhed. Der var bare lige det, at hun havde beodret os til selvstudium og evt. to-og-to snak om nogle skriftlige opgaver. Og da jeg, som så mange andre unge mennesker, virkelig (og her tør jeg godt sige amar-halshug!) arbejder mest koncentreret med musik i ørene, da snak omkring mig distraherer mig, synes jeg faktisk, at jeg havde ret til at høre musik. Hvem forstyrrer det? Forstyrrer det fru. papegøje, at jeg sidder og arbejder koncentreret? Forstyrrer det dem omkring mig, at jeg tier stille og i øvrigt har skruet volumen så meget ned, at kun jeg selv kan høre det?
Hvor er det problemet er?
Ifølge fru. papegøje ligger problemet der, at jeg ikke kan koncentrere mig med musik i mine ører. For hun er jo biolog og kemiker, så hun har forstand på det. Hun ved jo bedst.
Så alle de undersøgelser der er lavet omkring det - de lyver? Og var der ikke noget med, at det faktisk er begyndt at blive helt ok at tage musik med til skriftlige eksamener, hvis det ikke er støjgenerende for andre i lokalet? Eller er det måske bare mig, der tager fejl?
Ja, det må det være. For fru. papegøje ved jo bedst. Hun er jo BÅDE biologi- og kemilærer. Og spansklærer.
Men hun kan ikke stave på dansk. Og så har hun hvide tennisstrømper i sine sandaler. Og så har hun en stemme, der skærer gennem væggene.

røg

2011-07-10T01:04:00.001+02:00

der er en sang, som passer ind
i de stemningsbilleder, jeg har pustet liv til
ud ad vinduet
med udsigt til indsigten

jeg indfanger små enkelte erkendelser
der hænger i luften
mellem de små røgskyer
af noget, jeg aldrig troede
skulle blive en del af mig
men som nu
er indgraveret

jeg vil være en anden
end den, jeg er
føle, kunne, gøre
anderledes

og bevæge mig væk fra denne tåge
af forkerte røgringe
og for mange grædte tårer

Mumford & Sons

2011-07-08T18:59:00.000+02:00

Jeg har lige købt deres CD. Sigh No More. Med Mumford & Sons. London er vilde med dem. Ligeså er jeg.
Anbefalet er de hermed!

Jeg har egentlig rimelig travlt, men jeg kan mærke kreativiteten boble ud gennem fingrene på mig. Og den kreativitet. Den har jeg savnet. Rigtig meget, faktisk.
Min kreative lyst til at formidle mig på skrift.
Skabe eventyr af ord.
Forme landskaber med mine hænder, der hamrer over tastaturet.

Jeg er en hurtig skriver.

Og jeg har drukket en halv flaske kold hvidvin. Mens jeg alene prøvede at sætte hylder og stang i mit nye kæmpe kolossale monstrum af et klædeskab. Jeg bliver glad for det. Det bliver lettere for mig ikke at rode så meget.
Jeg var ikke så glad for det i går, da vi skulle slæbe det op på 4. sal. Men nu. Nu er jeg glad.

Men jeg sveder. Så jeg tror, et bad er tiltrængt. Og derefter står aftenen på kolonihave, sommer og sol.

fordums Tid

2011-06-04T00:16:00.001+02:00

Fortid,

arilds tid, fordums tid/tider/dage
hedenold
dengang det var ruder konges tid
det tidligere liv, oldtid
urtid

fortids førfremtid

fortid,

min fortid
Nanna Lykkes tid
før

Det er som om, at jeg har sat mine minder på en perlesnor og hængt om min hals. Der er system. De er grundigt placeret og kategoriseret. Og de har forskellige farver alt efter hvilke årstider og årstal de referer til.
De første tre år i mit liv har kun lyse, klare og glade farver. Turkis, solskinsgul, havgrøn, varm orange.
Og så bliver de mere brogede. Okkergule. Lortebrune.
Og så kommer der et par hvide perler, indtil det slår over i kontrastens sort.
Der er mange sorte perler på min fortids-perlehalskæde. Men de kan også bekende kulør i glade farver.
Hurtig farveskift har været in de sidste par år.
Men lige nu. I dag. Lige i dette øjeblik. Der er jeg den farve, som vi malede mit gamle værelse i. Rolig grøn.

Jeg vil bare gerne se fremad nu.
Skabe min egen fremtid med flere klare og rolige farver. Jeg vil prøve at bevæge mig over i nogle flere himmelblå nuancer.
Blå som de øjne, jeg kigger ud af og ser verden som et rart sted at være.

Min krop har en kamp mod mine egne harniskklædte kæmper fra fortiden.
Jeg er i gang med at heale.

... men jeg tror, at jeg har brug for sæbevandens støtte til at rense alle mine sår.

Jordbærkagen

2011-05-25T09:29:00.001+02:00

I weekenden lavede jeg en jordbærkage, som høstede ret stor succes. Som altid havde jeg svært ved at følge opskriften 100%, da jeg er fedtet med både fedt og sukker. I stedet har jeg købt noget sukkererstatning, som jeg brugte. Og så blev der halveret på smør, som samtidig var fedtreduceret. Men i stedet kom jeg lidt ekstra marcipan i og masser af jordbær på toppen.

Den oprindelige opskrift er taget fra http://lonekjaer.dk/blog/2010/07/jordbaerkage-med-masser-af-smovs/

Mine egne tilføjelser, har jeg skrevet i parentes

Mørdej:
200 g hvedemel
100 g flormelis
120 g koldt smør i små tern (ca. 50 g. fedtreduceret smør)

1 lille æg

Mazarinmasse:
150 g marcipan (250 g. marcipan)
150 g rørsukker (to tsk rørsukker, en tsk sødemiddel)
100 g blødt smør (ca. 50 g. fedtreduceret smør)
2 æg
50 g mel

100 g god mørk chokolade

Vaniljecreme:
2 1/2 dl letmælk
2-3 spsk. sukker
korn af 1 stang vanilje
1 bæger pasteuriserede æggeblommer (den kom jeg til at undlade, da det var udsolgt i netto, men det fungerede fint nok)
1 spsk. majsstivelse

ca. 500 g danske jordbær

Mørdej: Kom mel og flormelis i en skål og smuldr smørret heri. Tilsæt ægget og saml dejen. Læg mørdejen koldt ca. 1 time.
Mazarinmasse: Bland marcipan og rørsukker og rør det til en ensartet masse. Tilsæt smør lidt ad gangen og pisk. Tilsæt derefter æggene et af gangen, mens der piskes. Tilsidst piskes melet i.
Rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform ca. 28 cm diameter, så den dækker bund og kant. Kom mazarinmassen over mørdejen og fordel den ligeligt over mørdejen. Bag kagen i midten af ovnen ved 200 grader i ca. 25 min. Tag kagen ud og afkøl den.
Smelt chokoladen i en skål over vandbad og pensl tærten med chokolade. Lad chokoladen størkne.
Vaniljecreme: Kom mælk, sukker, vaniljekorn, æggeblommer og majsstivelse i en lille gryde og kog op ved svag varme til cremen tykner. Tag cremen af varmen og pisk i den så den ikke trækker skind. Afkøl cremen før den toppes på kagen. Pynt kagen med jordbær.

Tålmodighed

2011-05-10T11:48:00.001+02:00

Jeg vil betegne mig selv som en tålmodig person.
Tålmodighedsgrænsen.
Nogen gange er jeg virkelig tålmodig. Jeg er generelt mere tålmodig med mennesker, end jeg er med ting. Elektronik især. Der har jeg en kort tålmodighedslunte. Men bortset fra det - så er jeg altså et tålmodigt menneske.

Men jeg synes virkelig, at jeg bliver udsat for en masse tålmodighedsprøver. Sådan konstant. Og jeg er ved at nå til det punkt, hvor jeg ikke kan beherske mig mere.
Behersket.
Det er også noget, jeg vil sige, jeg er. Jeg kan selvfølgelig godt få mine hysteri-anfald, men generelt og specielt i sociale sammenhænge, er jeg en meget behersket person. Jeg har læst min Emma Gad. Nej, det er faktisk løgn. Men min mor har læst Emma Gad. Det er i hvert fald helt sikkert. Og min mor er også meget behersket.
Jeg blev aldrig råbt af som barn. Min far er også behersket. Og når mine forældre skændtes, inden de blev skilt, så skændtes de også rimelig behersket. En gang i mellem, når det virkelig var slemt, kunne de da godt råbe lidt, men som regel var det stikpiller, dårlig stemning og behersket uenighed. Mens de boede sammen, blev der aldrig smadret tallerkener. Min cykelhjelm blev kastet hen ad gulvet, men jeg kan faktisk ikke huske, om det var mig selv, der gjorde det.

Men fordi jeg aldrig er blevet råbt ad, er det virkelig svært for mig at takle, når andre så råber. Det er slemt nok, hvis de råber ad hinanden, men endnu værre hvis det er mig, der bliver råbt ad.
Jeg er også dårlig til at råbe.
Men sjovt nok har de fleste af mine kærester virkelig været gode til at råbe. Sådan enormt gode. Og deres forældre har også været rigtig gode til at råbe.
Så jeg er begyndt at lære det mere. Det der med at råbe. Og også det der med at være sur. Men jeg synes stadig det er kompliceret.

Jeg kan også være konfliktsky. Men det bunder mest i, at jeg ikke vil gøre folk kede af det. Så jeg er bange for at såre folk. Og også selv blive såret. Men samtidig er min overbevisning også bare, at det er bedst at få snakket om de ting, der ligger og gnaver, som en kæmpe betændt vabel.
Der skal presses hul på bylden!
Men nogen mennesker er bare så enormt svære at arbejde med!

Det er ikke til at have folk nu til dags! (for at citere min kære storebror, når jeg brokker mig over alle de dumme mennesker i verden)

Jeg kan også godt brokke mig. Men jeg kender nogen, der er bedre til det, end jeg er.
Men jeg er god til at tilgive, hvis jeg får en undskyldning og personen godt kan se, at det er helt ude i troldeskoven, det vedkommende har begivet sig ud på. Men hvis personen så gør det endnu engang - så falder hammeren altså. Og den slår hårdt!
Okay så, måske slår den ikke sådan mega meget hårdt. Men hårdt, det gør den altså. Den slår hårdere og hårdere jo ældre, jeg bliver.

Jeg er ikke så sart mere.
Okay, det er også løgn. Jeg er faktisk rigtig sart og rigtig skrøbelig. Men det er blevet bedre. Så nu har jeg også tidspunkter, hvor min krop er et skjold og folk bare kan komme an! Og andre gange rammer de mig sgu lige i hjertet og så falder jeg blødende sammen..

Det er kompliceret. Det der med at leve. Det der med at tænke og føle. Og jo klogere jeg bliver, jo flere ting glemmer jeg. Det er skræmmende. Men jo flere ord, jeg lærer, bliver de mest banale ting skubbet helt ud ad kurs.

F.eks. ad og af. Jeg måtte ind på sproget.dk for at tjekke om det hed råbe af eller råbe ad. Jeg kan så fortælle jer, som en lille bonus, at:

råbe ad [målet for en bevægelse, handling eller ytring], fx råbe ad børnene
råbe af [årsag, anledning eller middel], fx råbe af glæde
Men nu har jeg bestilt alle sprogtip hæfterne tilbage fra 2004, så nu skal jeg rigtig blive klog på alle de sproglige finurligheder.

alphabet + calculator

2011-05-06T20:47:00.000+02:00

You can be my alphabet and I will be your calculator
And together we'll work out on the escalator
I will time you as you run up the down
And you'll measure my footsteps as I pleasure this town
The mean of our heights is divided by the nights
Which is times'd by the daggers and the root of all our fights,
The pass of your poem is to swathe me in your knowing
And the beauty of the word is that you don't have to show it

Jeg kunne, hvis jeg ville - jeg ville, hvis jeg kunne, men jeg kan ikke

2011-04-27T20:12:00.001+02:00

coping og craving, eksistens og filosofi. Midt i maveonde og jeg kunne, hvis jeg ville. Men nok egentlig nærmere: jeg ville, hvis jeg kunne, men jeg kan ikke.

Jeg er glad for at smage på ord for tiden.

Mit liv er fyldt med lort. I bogstavelig forstand. Sådan direkte og slet ikke pakket ind. Jeg får svar på prøverne i morgen. Indtil da må jeg leve på de ord, der svæver omkring mig. Jeg fanger dem ind, som en sommerfuglefanger. Ordene basker i den sol, der er ved at gå ned. I vest. Jeg har aftensol fra min seng. Og udsigt til min egen lille andedam. Og indsigt til mig.

For nylig så jeg mig selv indefra.
Jeg kan stadig ikke konkludere nogen nærmere form for indsigt efter den spøjse oplevelse med en kikkert, en skærm og en læge.
Men jeg nærmer mig en nærmere indsigt dag for dag. Nogen gange distancerer jeg mig fra den, men i helheden kommer jeg altid små skridt videre ud på den der omtalte "livets vej" fyldt med de endnu mere diskuterede "erfaringer".

Jeg lærer.
Jeg er.
Og jeg vil så gerne,
så derfor kan jeg også.
Kan jeg ikke?

I'm tired, kid

2011-04-15T11:48:00.000+02:00

Der sidder en nisse i min mave og snakker til mig
"bruurh marbhbh duuh," siger den.

og så svarer jeg:
"fuck af"

Det er sådan set mit svar på det hele i dag

det er den her nisse, der sidder inde i min mave og fucker mit liv yderligere op

don't lie to me

2011-04-08T18:21:00.002+02:00

for-grøn-mig(-i-røven)

2011-04-02T19:54:00.001+02:00

Den er kold og siger, at den "gør livet lidt grønnere"
jeg håber, den holder, hvad den lover

jeg er gal
problematisk gal
for jeg varierer
som en variabel
hvor x er raseri
og y er gråd

jeg mangler at finde den ubekendte
i ligningen

Jeg hader ligninger´

og smeltet smør, biblioteksbøder, kethup i øjet, spærret dankort, for høje varmeregninger, for mange mareridt, for lidt konservation, for meget venlighed, for mange udsagn og for få reelle aktiviteter.
Jeg hader at blive kaldt en blomst, når jeg ikke er det. Hvor mange blade kan du måske lige se på min krop?

Og jeg synes egentlig det er belastende, når Tuborg lover mig, at den vil gøre livet lidt grønnere. Nu har jeg drukket 50 CL. ALC. 4,6 % VOL af den grønne dåse, som har været brygget siden 1880

.. men mit liv er fandeme ikke blevet særlig meget grønnere

Should I give up?

2011-03-20T23:33:00.000+01:00

Should I give up or should I just keep on chasing pavements?

Even if it leads nowhere?

Smoke me away

2011-03-18T17:08:00.000+01:00

"I had the taste of your spunk in my mouth... but then I smoked a cigarette and it all went away. It just..... disappeared."

En (næsten lilla) giraf

2011-03-17T23:56:00.002+01:00

Jeg skal snart i gang med at male en lilla giraf

en stor lilla giraf

Udover det har jeg mange projekter rullende rundt. De bobler frem stille og roligt. Lysten. Evnen. Kreativiteten.

Og så undrer jeg mig meget for tiden.. det er sundt, tror jeg.

Ting, jeg undrer mig over:

- Hvorfor der findes en kussomat (du er velkommen til selv at undres her: http://www.kvindekenddinkrop.dk/kkdkpix.html# )
- Hvorfor DR mener, at stenbideryngel er det mest nuttede i danske farvande og har skrevet en hel artikel om det (http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2011/03/14/075305.htm)
- Hvorfor Ronald Smith (Ronaldsmith2011@hotmail.com) har kontaktet mig på dårlig engelsk og vil købe min bil. Fusk-klokkerne ringer ding ding.
- Hvor sure folk kan blive over, at der er udsolgt af timdaler (kartoffel-broccoli-ting) til dagens ret 29,- to minutter i lukketid.. også selvom der tilbydes almindelige kartofler til.
- Hvor tørre ens læber stadig er, selvom årstiden ikke står på vinter mere.
- Hvor glad man egentlig kan blive for en bil..
- Hvordan man kan spise en hel pakke smør på kun en uge?

- Hvorfor fanden man vil flytte til udkanten, der hvor det hele bare går ned ad bakke.. bare for at få lidt flere kvadratmeter at være utilfreds med hinanden på? Og have udsigt til bøller, ballade og duften af stærk krydderi i næsen.

pablo picasso

2011-03-13T18:21:00.000+01:00

The woman that I love

Is forty feet tall

She's a movie star

She's all in the papers

And everywhere i go

People hand me quarters

And they pat me on the back

They treat me like im famous

I'll never leave her side

'Cause today can be dangerous

And when the night arrives

The light hit her features

And the cars drive by

Just so they could see her

And she never bats an eye

When someone takes her picture

Mr.Officer if you've come to take her

Then that means one of us

Gonna end up in a stretcher

Gonna end up in the papers, going end up in the papers, yeah

If i had a pistol

I'd brandish it and wave it

She's the only one alive that knows that I'm not crazy

She's gonna testify on my behalf

Down at the Navy

So I can get some peace

And provide for my babies

I got a stick and a bottle

I'll pretend I got a razor

Helicopters and cameras all shottin' for the station

They say that a wild man defending his lady

But for some odd reason they keep calling you a painting

oven af inden under alt

2011-03-05T02:42:00.000+01:00

Jeg havde hikke. Men nu forsvandt det igen.

Jeg drikker kakao.

Det er økologisk. Otte kroner i netto, hvis du skulle være interesseret.

Klokken er 02.34.
Jeg skal op 09.00
SENEST

der er
.....
6 timer og 26 minutter til

For lidt siden dansede jeg på LA. Det er et sted vi har her i Odense, hvor tequila kun koster 10 kroner. Jeg er svært glad for tequila. Det gør mig så glad. Ligesom rødvin.
Jeg har fået begge dele her til aften.
Men LA lugter.
Jeg kunne ikke definere det. Enten var det klor... eller sæd. Det lugtede i hvert fald. Bare sådan lidt.
Men så tog jeg endnu et tequila shot og så var alting godt igen.

Jeg er jo normalt ikke den, der drikker. Egentlig er jeg en bedstemor forklædt i en 21årigs krop. Jeg strikker og jeg har en kat (som jeg snakker med og om. ofte).
Men det der med at være ung. Og få sig et shot tequila... det skal man måske gøre sig noget mere i. Det føles i hvert fald dejligt. Lige nu.

(jeg tror ikke helt det føles lige så dejligt i morgen klokken 09.00)

Jeg har smagen af salt og citron i munden. Og det på trods af, at jeg varmede hjemmebagt pizza i mikroovnen, så jeg burde smage af pølse og smeltet ost.
Jeg kom til at spise oven af. Men det var bare fordi, at jeg ikke var sulten... men det smagte jo så godt...... og så er det også noget med, at hvidt brød feder.
Jeg er lovlig undskyldt.

Godnat

... jeg er oven i inden under alting

opgradering

2011-03-02T14:38:00.000+01:00

Jeg har i de tre år, jeg har boet for mig selv, levet med en Melissa elkedel fra Føtex, 99,-. Og det er der i sig selv intet i vejen med. Den er billig, den er funktionel og til en lille gråspurv, der flyver fra reden, er den jo ganske fin.
Men det sidste halve år, har Melissa og jeg bare ikke klikket særlig godt. Dvs - hun klikker ikke rigtig altid, når man gerne vil have det der vand op på nogle varmegrader, man kan arbejde med til en kop instant coffee.
Så jeg besluttede mig for, at jeg skulle have mig en ny elkedel. Og jeg kunne jo gøre det, at jeg valgte præcis den samme i føtex. Men det tilfredsstiller bare ikke mit behov her på mine ældre dage. For det er jo ikke en toastmaskine, man propper ned i skuffen igen, når man har lavet sin sammenklapper med smeltet ost og skinke, nej - den står jo fremme altid og hele tiden og hver dag.
Og min kop kaffe er altså en vigtig del af mit liv. Og det er jo ikke fordi, at jeg køber en vild espressomaskine eller crazyness mokkamaster. Jeg køber en ny elkedel. Som er lidt sejere end der der hvide plastic-melissa fra Føtex.
Jeg har trykket på godkend betaling. Så nu kommer den.. inden for 3-4 hverdage.

Så det er endnu en opgradering i mit liv. Fra Melissa til Morphy Richards.

These feelings won't go away

2011-03-02T14:06:00.001+01:00

(Pete Nawara)

You know it ain't easy
For these thoughts here to leave me
There's no words to describe it
In French or in English
Well, diamonds they fade
And flowers they bloom
And I'm telling you
These feelings won't go away
They've been knockin' me sideways
They've been knockin' me out lately
Whenever you come around me
These feelings won't go away
They've been knockin' me sideways
I keep thinking in a moment that
Time will take them away
But these feelings won't go away

Det er gråt udenfor. Vinden har lagt sig. Jeg burde, skulle, måtte, gøre... en masse.
Jeg orker ikke.
Følelsen af modløshed har igen givet mig et knytnæveslag i ansigtet. Jeg er blevet ramt. Og ligger her.. indtil jeg ikke kan ligge her mere. Indtil virkeligheden presser sig på. Indtil jeg skal sætte happy-face på og smile, grine, konversere, socialisere og være en del af en helhed.
Lige nu er jeg den der brik i puslespillet, som er blevet væk. Som gemmer sig under gulvtæppet. Men om to timer skal jeg igen klikke med en masse andre brikker.
Jeg skal passe ind.

Jeg bør, jeg skal, jeg må, jeg gør det...

"But these feelings won't go away"

I still have your underwear

2011-02-28T14:34:00.000+01:00

- Did you put like, a hundred things of tic-tacs in my mailbox?
- ...Um, yeah, that was me.
- Why?
- Well you know, because they're your fav - and I figured you could never have enough of your favorite one calorie breath mints.

.... jeg vil til at se film igen

betingelsesløs kærlighed

2011-02-28T00:11:00.000+01:00

‎"The right person is still going to think the sun shines out your ass. That's the kind of person that's worth sticking with..."

bølgelængde

2011-02-26T00:37:00.000+01:00

Jeg tror lidt, det er det, det hele handler om - essensen af livet og de relationer, man kreerer.
At være på bølgelængde med hinanden. Og få bølgelængderne til at gå nogenlunde parallelt - i hvert fald med dem, hvor det er en vigtighed i at være på samme niveau.
Men nogen gange, ikke? Der fungerer det bare ikke. Der mødes man måske i få øjeblikke, hvor man enten kan grine eller græde over de samme ting - og resten af tiden, der bliver man kastet rundt mellem sur-glad-ked-sur-glad-glad-sur-trist-deprimeret-lykkelig-lallet-irriteret-sur-glad

Det handler om at spore sig ind på hinanden.
Og det er altså lidt af en kunst.

Men jeg tror, jeg har fundet rytmen i dansen igen. Bølgelængderne harmonerer i hvert fald nu..

jeg savner dig, Tyrkiet, jeg savner den følelse du gav mig

2011-02-21T22:47:00.000+01:00

Tyrkisk lykke
ved en kold flod

... er åbenbart blevet sprøjtet med 2000 hormoner i dag

2011-02-15T23:02:00.000+01:00

Hallo. Nanna. Er du der? Hallo? HALLO!

I dag har været... direkte sindssyg. Der er ikke sket noget. Ikke noget umiddelbart i hvert fald. Men der er åbenbart sket en masse inden i mig. Sådan rent pyskisk. For jeg har haft det som om, at jeg har fået flere tusinde hormoner sprøjtet direkte ind i rumpen på mig. Det har sust rundt i min krop. Vreden, gråden, følelserne. Og det har sat sig i knuder, som jeg simpelthen ikke har kunnet vikle op. Jeg har hverken kunne finde hoved, hale eller andre kropsdele på noget som helst. Og slet ikke mig selv..
Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være så indviklet. Hvorfor skal jeg føle så mange ting, som jeg ikke kan sætte ord på? Hvorfor skal jeg være en grædende idiot?
Hvorfor kan man ikke bare være glad? Altid, altså..

Jeg har ikke været mig i dag.
Jeg har været væk.

Jeg håber du kommer tilbage i morgen, Nanna. Uden de der vilde hormoner og følelser i kroppen.

Tanker fra Tyrkiet

2011-02-09T17:26:00.000+01:00

27. januar 2011
Så sidder jeg her. Seat 30D i noget der minder om helvede. Heldigvis er der lyspunkter, f.eks. ham der sidder på seat 29D (han er fandeme lækker, synes jeg, så jeg er ret heldig, at han er min kæreste og er på vej til Tyrkiet med mig). Jeg er også ret glad for mine nye peppermintblue høretelefoner (99,- føtex når det er bedst) og stimorol fusion. Men ellers.. så er det lidt et helvede, jeg er blevet sat i. Et menneske-helvede.
Heldigvis kan jeg sidde og hive mr. nice (aka min kæreste) i nakkehårene, når de der mennesker omkring os er lidt for dumme at høre på.
Ved min side sidder smartfyr 1, 2 & 3. De ligner nogen, der er kommet med det forkerte fly. Det hedder Tyrkiet, venner, ikke Sunny Beach! Og bag mig sidder white trash-familien. Mormor, mor, andet familiemedlem og Mille 6 år, som konstant bliver truet med, at blive smidt af flyet.
Det er synd for Mille. Jeg tror ikke helt, hun forstår, at de er så ligeglade med hende. Hun spurgte sin mor (ung mor 21 med piercinger) hvad de lavede på papiret (hun holdt det der pap op med sikkerhedsprocedure omkring flyvning). Først blev hun ignoreret, mens ung mor 21 passede sit kryds&tværs for børn, men da Mille igen spurgte, blev hun viftet af med et: "Hold kæft, jeg har sagt, at jeg ikke ved det!!" Og så blev den sag ligesom lukket.

Hørt fra smartfyrene:
Smartfyr 1) "Er jeg den eneste, der drikker mit eget mundvand?"
Smartfyr 2) "Nej, gir du lidt?"
Smartfyr 1) "Af mit mundvand eller hvad?"
Smartfyr 3) "Skal jeg pisse dig i munden?"
Smartfyr 1, 2 & 3) "HA HA HA HA"

Nu skal flyet til at lette. Fra landjorden og op til himmel-helvedet med smartfyr 1, 2 & 3 + familien white trash.
Som sagt - hvis det ikke var for mr. nice seat 29D, som jeg skal tilbringe syv seje dage med i sydens sol, så havde denne flyvetur været ren helvede. Nu kan den ikke andet end at blive bare en smule underholdende. Især fordi fordi Mr. Nice sidder og gør sig de præcis samme tanker om de præcis samme mennesker.
Og når de der irriterende mennesker er væk, kan vi snakke om dem, grine sammen og klappe os selv på skuldrene, fordi vi er for nice.
Og det er vi bare.
Mr. Nice og hyggeprutten. WE ROCK (with our cocks out)

Vi har ikke engang fløjet en time og smartfyr 1 har allerde spildt vodka-juice i skrævet på sig selv. "Fuck jeg er blevet våd i røven!" råbte han, mens en fin lille veltilpas vodka-juicestråle smøg sig fra det lille overfyldte plasticglas og fluks ned på hans nosser.
Jeg snød mig til et kig. Og så kom jeg til at grine lidt.
Han har Nike shox sko på.

White trash passer sig selv. Hver og én. Mille har fået en barbiedukke stukket i hånden, som må underholde hende, når mor jo laver kryds&tværs. Ung mor 21 har klipklappere på.
Jeg er fandeme omringet af folk med elendig skosmag!!!!

Stadig i flyet. Vores pilot kan åbenbart både snakke tyrkisk, engelsk og dansk. Hva' fanden - får man også sprogkursus på pilotskolen? Det er i hvert fald noget, der er blevet sparet væk på stewardesseskolen i Tyrkiet, for de kan ikke rigtig engelsk. De prøver ihærdigt, men det er bare som om, at alle de ord de siger på engelsk, lyder så forfærdelig tyrkiske, at det slet ikke er til at finde hoved eller hale i noget af det, der kommer ud af deres mund. Det er lidt ligesom Anders Fogh, når han prøver det der fremmedsprog engelsk, som han åbenbart ikke har fået ind med modermælken. (Er der ikke nogen i NATO, der kan insistere på, at han tager sig nogle engelsk-kurser? Eller er han for vigtig en mand til at sidde på skolebænken?)

Der står en dame foran mig. Hun har en lille trøje på. Og en bh inden under trøjen. Og bag bh'en har hun et par store stive brystvorter (præcis på størrelse med de perleøreringe, hun har i ørerne). Og så har hun rygdeller...
Bevares, det har jeg da også, men jeg fremhæver dem ligefrem ikke unødvendigt. Ligesom jeg heller ikke går og stritter med mine brystvorter i tide og utide.
Men hun har heldigvis ingen sko på.
Nu propper hun lakrids ind i munden på en skaldet mand. Det er lige før, hvis nu han er heldig, at han kan hapse til hendes brystvorter også. Hvis han nu bare åbner munden og liiiiige bevæger sit hoved to cm frem, ja så er den der sgu. Haps! Lakrids og brystvorte - heldigere kan manden da ikke blive.
Men jeg tænker bare, når nu de åbenbart har en eller anden form for forhold, burde han så ikke fortælle hende, at hendes brystvorter stritter unaturligt meget? At hun måske lige skulle tage en anden trøje over sig?

Jeg er glad for, at jeg nogenlunde ok i størrelse. Jeg er i hvert fald ikke en hval. Hold kæft, jeg ville føle mig strandet i et flysæde, hvis mit fedt skulle løftes op, før jeg kunne presse mig ned. Og bæltet! Kan det overhovedet udvides så meget?

Nu kom jeg lige til at tænke på... hvad mon klokken er i Tyrkiet og hvornår mon vi lander?
Det burde jeg jo nok have tjekket inden flyet accelererede fra 0 til 900 km/t. Men jeg havde ligesom lidt travlt med at være syg, sniffe kamillethe og spise hvidløg.

Vi har heller ikke vekslet penge. Forex havde sgu udsolgt af tyrkiske lira. Men vi tager det i stiv arm, mr. nice og jeg. I bedste Nik&Jay stil og med håret tilbage.

Smartfyrene er nu på 3. vodkajuice og de har gang i et spil bob på deres iphones. Blærblær!

30. januar 2011
Jeg er udmattet, afkræftet. Jeg sidder på Kleopatra Beach alene. I en liggestol.
Det er flot lige nu. Med store bølger og en halvrød himmel. Det bliver snart mørkt. Lysene fra husene kan ses mere og mere tydeligt. Om lidt forsvinder jeg i mørket. Det er også okay. Bare mørket ikke sluger mig helt.

Jeg har næsten ingen kræfter til at skrive. Jeg føler mig lidt som den kat sikkert har haft det, som jeg gav kylling tidligere. Den så ikke ud til, at den havde det helt så fantastisk. Men så gav jeg den lidt kylling, og jeg tror det hjalp.
Jeg savner Mojo.

Der er en mand her. Han løber i sandet. Motionerer han eller skal han nå noget? Jeg har intet, jeg skal nå.
Jeg sidder bare her lidt. Med jakke på. Og nyder bølgerne. Jeg slubrer havvandets beroligende lyde imig.
Kunne en tyrker finde på at overfalde mig? Nej, vel? Måske med parfume, jeg kan købe billigere end i Bilka, men så har de jo også pisset lidt i flasken.

Mon Rasmus kan finde mig igen? Altså.. jeg er ikke blevet væk fra ham, jeg skulle bare sidde lidt ned, mens han skulle hen og snakke med sin nye ven, som ville sælge ham tøj.
Jeg magtede det ikke.
Jeg er udmattet.
Måske var det maden, som bare ikke helt fik lov til at lægge sig, før vi skulle op og gå.
Men nu er det snart mørkt og min mave opfører sig mærkeligt.

Og der står to tyrkermænd og kigger mærkeligt på mig.

Nu håber jeg ikke, han tror, jeg er væk.
Jeg orker ikke gemmeleg i Alanya.

Senere i sengen med øl og chips
Jeg må godt. Jeg har gået mange kilometer i dag. Så jeg må godt spise chips.

Jeg har det bedre og Mr. Nice har givet mig mange kys på panden. Lige pt. ligger han ved min side og læser op fra "berømte mænd gennem tiderne" og nikker genkendende til de fleste mænd, han læser om, mens han siger: "Det minder jo rimelig meget om mig, det der. Ham kan jeg sagtens identificere mig med." Mr. Nice er næsten en tro kopi af Da Vinci, Churchill og en smule Mozart. Han er sød, ham mr. Nice.

Jeg endte med at gå hen til ham i shoppen, selvom han egentlig skulle have hentet mig. Men de to tyrkermænd blev ved med at stirre på mig, mens jeg sad der på liggestolen og mørket overvældede stranden mere og mere. Så jeg pakkede min notesbog sammen og skred. Men tyrkermændene havde ingen intentioner om at lade vores veje skilles der. Det var især den lille af de, ham med sweatshirt og rund mave. Han havde overhovedet ikke tænkt sig at lade mig være i fred.
Så mens jeg gik rundt i cirkler på pladsen, fordi Mr. Nice jo skulle komme efter mig der, havde jeg to tyrkermænd i ryggen. På det tidspunkt kunne jeg måske godt have ønsket, at mørket havde slugt mig, men jeg var åbenbart utrolig synlig for de to mænd. Og de var også alt for synlige for mig. Skræmmende synlige.

Jeg blev bange.
Hvad ville de?
Jeg kunne ikke se nogle varer, som de ville sælge og de snakkede heller ikke med mig. De halsede bare efter mig, som om jeg gik tur med dem i et usynligt halsbånd.

Jeg fandt heldigvis Mr. Nice ved tøjshoppen og vi har aftalt, at vi ikke skilles ad mere. For hos mr. Nice er jeg tryg. Jeg ved, han kan smadre alle. Også de to tyrkermænd... på én gang.

Men i mørket er alle katte grå...

3. februar 2011
Svæver over skyerne med en brændende sol i hovedet og ventilationsluft bankende over mig.
Det har godt nok været svært at være mig i dag. Det der med at eksistere og fungere i en sammenhæng med andre mennesker, det har jeg sgu ikke helt mestret særlig godt.
Desværre blev jeg spændt fast i bussen bag surefar og suremor, der har vundet guldmedaljer i brok de seneste 25 år. Og bag mig sad white trash-familien, som også havde en sur lastbilfar med sig og en smart teenage-fyr med shox-sko (hvorfor er det lige, at de er så seje, de sko?).
Så det var virkelig en intens to timers bustur, hvor Mr. Nice og jeg ærgrede os over, at vi ikke kunne et internt røversprog, så vi kunne få læsset vores holdninger ud, uden at gøre skade. Det var ellers noget de selv praktiserede, når vores guide åbenbart havde fået lidt for meget franskbrød hernede - det kunne de i hvert fald godt lide at snakke om. At guiden havde lidt for meget fedt. Og så var håret på en fyr, der sad ved deres side i bussen, åbenbart så grimt, at det da også lige skulle diskuteres højlydt. Det var som om, at de ikke helt forstod, at de sad i en bus sammen med andre mennesker, der alle kunne forstå dansk.

Men min tålmodighed slap for alvor op, da de inddrog vores seje nye paraplyer gennem sidste sikkerhedsstop. Jajjajajaja, det er jo ikke de der sikkerhedsvagters skyld, at vi ikke lige har fattet at høre ad, om vi måtte have paraplyer i håndbagagen. De gør jo bare deres arbejde - men come on, en paraply?!?! Skulle vi prikke folks øjne ud med en paraply eller hvad? "Muhah ha, jeg er en terrorist, pas på, jeg har en paraply!"
Hvad gør folk med stok? Får de dem også inddraget og så kan de værsgo bare vælte omkuld og ligge rallende på de tyrkiske marmorgulve med brækkede hofter?
Jeg var altså blevet glad for den paraply. Den havde hvide prikker. Og så var den blå. Og nu står den i Tyrkiet, fordi hvad - fordi jeg kunne finde på at banke folk i hovedet med den, hvis nu... hvis nu jeg blev sur?!
Latterligt.
Så der røg proppen af tålmodighedsflasken, jeg ellers havde holdt i god ro hele dagen. Men jeg kunne jo ikke rigtig trampe i jorden og begynde at vræle som en baby, selvom det virkelig var fristende.
I stedet dulmede jeg vreden over mennesker, systemer og hele verden i chokoladekiks.
Det hjalp.

Og Mr. Nice er som altid genial. Lige så genial som han har været hele ugen igennem.
Vi har haft en fest, sammen. En syv-dages-festival.

.. og vi fandt næsten den tyrkiske bjørn

Hyggeprutten er tilbage i det danske land!

2011-02-05T09:39:00.000+01:00

Tyrkiet var fantastisk! Sådan helt gennemgribende genial. Jeg havde en fest hele ugen. Sådan én der bare varer ved og ved og ved. Min kæreste og jeg dansede gennem tyrkisk mad, tyrkiske ting, scrabble, hvem vil være millionær, landsbytur, bjergtur, Side-tur, vandfaldtur, strand, vand, båd og på jagt efter den tyrkiske bjørn. Vi fik snakket med et utal af søde hjemløse dyr, nogle dumme sælgere, nogle seje sælgere, og vi gik så meget i bad, at vores kroppe til sidst var ved at gå i opløsning.

Det var lige det, jeg havde behov for.
En uge væk fra alting. Kun fokus på det dejlige mandfolk, som jeg er så heldig, at have hevet i havn. Han er sgu en fræk fisk. Mr. Nice.

That's all

2011-01-22T15:56:00.000+01:00

I can only give you love that lasts forever,
And a promise to be near each time you call.
And the only heart I own
For you and you alone
That's all,
That's all...

I can only give you country walks in springtime
And a hand to hold when leaves begin to fall;
And a love whose burning light
Will warm the winter's night
That's all,
That's all.

There are those I am sure who have told you,
They would give you the world for a toy.
All I have are these arms to enfold you,
And a love even time can't destroy.

If you're wondering what I'm asking in return, dear,
You'll be glad to know that my demands are small.
Say it's me that you'll adore,
For now and evermore
That's all,
That's all.

Jeg konkluderer: tosomhed er bedre end ensomhed.
Men det kan sgu være lidt en kamp, at vedligeholde en stabil og velafbalanceret tosomhed - men så er det godt, at jeg har store overarme. Og at min kærestes overarme stadig er større end mine.

Den her er til dig, min hat. Fra mig og Nat King Cole.
Hilsen din ost.

21 år

2011-01-20T13:05:00.000+01:00

Indtil videre har min fødselsdag sgu ikke været noget at råbe hurra for.

Da klokken slog midnat, sad Mojo og jeg i sengen med en nybagt fødselsdagsbolle, hvilket egentlig var ganske hyggeligt. Jeg surfede lidt rundt på nettet, da en billedserie om den seneste faldne soldats begravelse fangede min opmærksomhed. Der var et billede af ham, dengang han stadig var i live og noget rørte sig mærkeligt i mig, som jeg ikke helt kunne placere. Som den gode stalker jeg jo er, gik jeg straks ind på facebook og søgte efter ham. Da hans profil ikke var lukket, havde jeg rig mulighed for at kigge billederne igennem. Og der slog det mig - jeg vidste hvem han var!
Og så fik jeg det mærkeligt.. for godt nok har vi aldrig set hinanden, men dengang, da jeg var naiv og ung og desperat søgte opmærksomhed via dating.dk, havde vi kontakt til hinanden.
Vi skrev sammen.
Og nu er han død.

Han blev gift i sommers. Hun er enke nu.
Og jeg vidste hvem han var.
Dræbt af en vejmine. I Afghanistan.

Jeg hader krig.

Så da jeg vågnede her til morges, havde jeg stadig ikke helt rystet den mærkelige følelse væk fra kroppen. Jeg prøvede at afhjælpe min moodyness med et langt bad, hvilket endte med blod over det hele, da jeg kom til at presse lidt for hårdt, da jeg barberede mine ben. Heldigvis reddede mummitrold-plasteret det lidt.
Og oven i det var der tøjkrise. Og travlhed. Og jeg skulle havde haft ringet til to inden klokken blev 11, men jeg var allerede for sent på den til tandlægen. Så det måtte jeg droppe.. og haste ud ad døren og komme for sent til tandlægen. Heldigvis var der ingen huller, men der var da lige en regning på 500 kroner, ja tak!
Og så var jeg så dum, at gå i føtex, fordi jeg jo manglede røde bønner til den chili con carne, jeg skal lave til familien i morgen... men jeg faldt lige over den sødeste kjole, der selvfølgelig ikke kunne lynes helt op. Og så sad mit tøj bare forkert og irriterende og tingene var tunge og menneskerne dumme.
Da jeg endelig kom op i lejligheden, satte jeg Tim Christensen på, smed alt mit tøj pånær sokkerne og tog en oversize trøje på. Så her ligger jeg.. med klementiner, fordi jeg er grim i dag og ikke kan passe mit tøj. Og jeg har fødselsdag.. og jeg burde vaske gulv.
Men en soldat i Afghanistan er død og jeg kendte ham lidt.

Og livet er altså ikke altid retfærdigt...

Men i det mindste skinner solen og jeg føler altså, at jeg er et god menneske. Jeg gør mit bedste. Men det er desværre ikke altid godt nok i følge mig selv.

Tillykke med fødselsdagen, Nanna. Prøv nu og vær sød ved dig selv i dag, ikke?

jeg har forelsket mig...

2011-01-18T00:47:00.000+01:00

... i dette charmerende stykke møbel.

Har du sådan et gemt væk i dit hjem, som du alligevel ikke har gavn af? Eller støder du på noget lignende på din vej - så kontakt mig! Jeg er nemlig i gang med at lave opgradering og sortering i mine ting.

Jeg konkluderede den anden dag, at jeg havde for mange ting i mit liv. Jeg har hele tiden ubevidst gået efter, at ting ikke skulle smides ud, men nu er situationen simpelthen blevet så katastrofal og voldsom, at tingene i min lejlighed er begyndt at kvæle mig psykisk.
Sortering, oprydning og organisering har været en process, jeg allerede gik i gang med, da min tidligere roomie flyttede ud i maj 2010, men det er en hård og sej kamp, kan jeg fortælle.
Jeg har indtil nu samlet utallige sorte sække med ting, der var ubrugelige, ting, der skal gives til genbrug og ting, jeg ihærdigt prøver at sælge på nettet.
Alle de ting.
Materielle ting.
Hvorfor fylde mit liv med dem? Fordi de gavner? Fordi de glæder? Fordi de pynter?
Jeg har ofte stillet mig selv de spørgsmål på det sidste og ja, jeg vil gerne indrømme, at jeg er en typisk materiel snart 21årig, der elsker ting. Især billige ting. Tilbuds-ting. Loppemarked-ting. 25% sale 50% sale 75% sale ! ! Det suger sig fast til mig som en magnet. Og hvorfor er det ikke lige, at jeg ikke skal købe de der lyserøde sugerør med prikker på (også selvom jeg både har sorte og røde sugerør liggende i skuffen derhjemme) når de nu kun koster 6 kroner, spar 50 øre.
Jeg hopper i tilbudsfælderne gang på gang på gang.
Og så har jeg mine svagheder. Sko, øreringe, halstørklæder.
Butikkerne elsker mig. For jeg falder altid for reklamerne og de gode tilbud - også selvom det ikke altid er nødvendigt, at jeg lige netop skal have de der seks pakker shampoo eller det der sæt øreringe, som jo bare er en lille bittebitte brik i min 60pars øreringe-paradis.
Jeg er forbruger. Jeg bruger.
Jeg lever i Danmark. Jeg har to jobs (hvoraf det ene allerede hænger mig lidt for langt ud af halsen, når man tænker på, at det kun er min 4. vagt, jeg har overstået).
Men jeg trøster mig med, at det ikke er de dyre ting, jeg falder for. Jeg har ikke behov for mærkevare. Jeg har ikke behov for OBH-blender, når den der fra føtex til 100 kroner fungerer lige så fint for mig. Men derfor løber det jo op.
Og når man samtidig med, at man er en god forbruger og er en hat til at smide ting ud, så samler det sig.
Og til sidst, har jeg erfaret, at det godt kan kvæle én, hvis man bor i en lejlighed og altså ikke har den der store villa, som alle ens ting ville kunne fylde ud.

Men nu er jeg altså ramt igen.
Dette møbel er smukt.
Og så har min nuværende kommode også fået sparket, da hylderne faldt fra hinanden.
Så jeg mangler faktisk et nyt møbel. Og det må gerne være blåt.

2010 ! ! !

2011-01-09T17:35:00.001+01:00

2010 LISTE

(Har hugget nogle af Nynnes listespørgsmål og tilføjet mine egne personlige svar)

Skal aldrig mere:

1. være med i Horton Sagaen, som en af hovedpersonerne. Jeg vil gerne skrives ud af serien, tak!

2. have sådan et dramafyldt år, som 2010 har budt mig.

3. gå på hverken gymnasium, HF eller andre ungdomsuddannelser. For jeg er sgu blevet student! Halle-fucking-luja!

Skal altså stoppe med:

1. at krumme så meget, når jeg spiser. Især når jeg spiser i sengen. (også selvom det egentlig er lidt underholdende at se min kæreste få et lillebittebitte hysterianfald, hvis jeg har krummet for meget i sengen, når vi skal sove)

2. at spilde kaffe

3. at falde på de glatte veje, fordi jeg ikke lige fatter det der med ikke at være klumset og klodset.

Er det for sent at:

1. at købe lokumsbogen 2009?

Skal man på et tidspunkt:

1. tage til Borneo og redde orangutanger?

2. stille op i Guiness Rekordbog som verdens bedste kysser?

Hold kæft, hvor:

1. vil jeg gerne understrege, at man ikke både kan blæse og have mel i munden, uden det kræver et rengøringsarbejde bagefter.

2. rod dog roder og overbelastningen overbelaster!!!!!

Ville det hele ikke se meget mere enkelt ud, hvis man:

1. var et får i Ryslinge? Som sagde: "Mæææææh" (piv-stjålet fra sidste år)

Holder virkelig med:

1. Sharks - fordi det åbenbart er det sejeste rugbyhold i Sydafrika

2. folk, der har styr på deres liv.

3. Socialdemokratiet og Socialistisk folkeparti!

4. min kæreste - han er virkelig sej, når jeg er tung at danse med. Og på alle mulige andre leder og kanter og punkter og tidspunkter!

5. mig selv

Holder virkelig ikke med:

1. hajer - de er farlige og de bider

2. egoistiske mennesker

3. Lars Løkke og den regering, som bare ikke fatter at Danmark ville være så meget bedre, hvis de trak sig tilbage.. langt langt væk

4. den nye madordning i IKEA, som skat har lagt for dagen, så vi nu er TVUNGET til at betale penge for mad - også selvom vi ikke vil spise noget.

5. følelsen af ikke at være god nok

Er der nogen, der giver én en albue i siden, hvis man:

1. 1. har en overdreven lyst til at spille matador? Sådan som i hele tiden?

2. 2. godt kan komme til at daske lidt til sin kæreste, hvis han driller for meget?

Godt nogen har opfundet:

1.varme trøjer, der ikke er uld i (for det klør sådan og giver knopper!)

2. KAFFE !! ! !!!!! !!! !! ! !

3. det der med at kysse - det bar dæ'light

4. paul pava kopper - dem er jeg altså bare glad for

5. dumle på slikpind

6. min seng

Hvorfor har nogen opfundet:

1. Paris Hilton sengesæt?

2. en dougnout-bager (jeg siger ikke det ikke er smart, det er bare mærkeligt!)

Måske skulle man:

1. få styr på sin økonomi og lave sig et budget for det nye år

2. begynde på endnu en opsparing i 5-kroner. Det var bare så trist, da de sidste 200 5-kroner blev brugt på at betale varmeregning for en tidligere sambo..

3. få sig et job, hvor man kan tjene mange pppPpP-penge eller bare vinde i lotto

4. stoppe med at spise dumle-slikkepinde for en stund. Bare fordi man har købt en hel pose, betyder det jo ikke, man skal spise dem alle på én gang. Eller gør det?

Er det okay at:

1. jeg godt kan finde på at spise lidt mad, inden jeg falder i søvn om natten? (og måske krumme lidt...)

2. jeg synes mit liv er pisse fedt, når min kæreste er så sej, fordi han kysser godt og har givet mig en tur til Tyrkiet?

3. har gang i tre par strikkede strømper på én gang, fordi jeg ikke fatter at lave hælen?

5. jeg elsker sko og har mange af dem? Og lige er kommet til at købe et par til. Men det er vintersko. De er fornuftige! Og hold kæft hvor er de flotte!

Ting der skal aflives:

mærkelige krav om fag for at komme på uni
madordningen i IKEA
tandlægeregning
tidligere sambo’er, der ikke vil betale varmeregninger

Ting der skal bevares:

efterlønnen
min optimisme
min løn
min lejlighed
snickers-isen!

Kan ikke holde ud at se på:

min vasketøjskurv. Den har overlæs.
min påbegyndende dobbelthage
åbne skabslåger

Kan ikke holde ud at høre på:

ting, der skal slibes
smask-smask-smask-smask
den alt for slidte joke, der bliver liret af, når jeg spørger folk om de vil have kvitteringen: ”Næ, jeg kan vel ikke trække den af i skat?! Ho ho”
folk der på mit nye job siger, at de hader dyr – hvem fanden hader dyr?

Kunne man:

1. ikke bare være en fiktiv person i Erlend Loes univers (eksempelvis elgen)

Godt:
1. at den eneste vægt jeg har, er én, der kun kan veje mel. Hvis jeg stiller mig oven på den, braser den heldigvis sammen før jeg når at se et resultat.

Kan man egentlig:

få sig en bodyguard, selvom man ikke er kendt, men bare er bange for, at få tæsk af en pige?

Hvad skal man egentlig stille op med:

dramaqueens?
sine egne mindreværdskomplekser?

Tænk at man kan:

for bare 50 kroner om måneden redde sindssygt mange dyr!
finde på at skifte over til Sys Bjerre, når der lige var sådan et godt nummer med Tim Christensen. Mojo, altså!

Virkelig heldigt at:

jeg ikke er allergisk overfor kaffe
jeg bor et sted, jeg kan kalde hjem

Virkelig uheldigt

at DR fravalgte mig i sidste runde omkring jobbet som community manager. Jeg ville have styret vildere end vildt til det job!
at jeg elsker bløde senge, når min kæreste elsker hårde.

Kan man ikke godt satse på:

at man kan erhverve sig en masse medlemmer på sit nye job som fundraiser for WSPA?
at man kan få en ny lejer ind, der hverken råber ad én, truer én eller både vil til øst, vest, syd og Asien på samme tid? Men bare synes det er okay at bo lidt sammen med mig for en stund?

Hvad var det, der gik galt for ord som:

bolledej?
hippotomonstrrsequipedaliofobi (angst for lang eller indviklede ord)? SAY WHAT?

Må være et spørgsmål om tid før:

hele verden indser, at de skal være gode mod dyr! Come on, altså!!
jeg får langt hår igen
Tim Christensen bærer mig over dørtærsklen (også selvom jeg hverken skal giftes eller hader at blive båret)
jeg får udgivet en bog

Har i 2010 ikke fået

point-nissen ned fra hylden. To bad. Så må han blive siddende indtil næste jul.
de der virkelig seje hørebøffer med Paul Frank, fordi de var udsolgt. Shit altså!
det stabilitet i mit liv, som jeg havde håbet på ville komme

Har til gengæld fået:

reddet en masse dyr i Afrika!
en bil
en studentereksamen
to jobs
en sød kæreste
flere nye sko og en aktiv bruger på Trendsales

nyt år

2011-01-02T00:34:00.000+01:00

(Skrevet nytårsnat 2010-2011)

Så ligger jeg her. I strømpebukser der er for små og med sort neglelak på fingrene. I min taske ligger der højhælede glittersko. Dem fik jeg aldrig på.

Jeg er glad for, at jeg ikke forventede for meget af det her nytår. For det blev hverken wuuh eller bæææh. Det blev blaah og måske lidt baha. Men okay. Balancerende, vil jeg sige.

Der er flere, der har grædt her til aften. Men ikke jeg. Og det kan man på en måde sige er en god ting. For sidste år, der græd jeg. Der græd jeg meget. Og der tog jeg hjem og gik i seng med en pose chips og Mojo. Og med M´make-up løbende ud over det hele.

Jeg har ikke lyst til at græde, men det der med at grine – det har jeg altså heller ikke overvældende behov for. Der kan ikke gå så forfærdeligt lang tid, før jeg lukker mine øjne i og siger godnat til nytårsknaldene og år 2010. Og i morgen vågner jeg op uden tømmermænd og siger HejHej 2011, har du noget godt at byde på?

Nytårsplanerne har gennem de sidste par måneder skiftet mellem en tur til Amsterdam, en tur til det sydlige Holland i en cirkusvogn, stor fest på nørrebro, lille fest på nørrebro, mærkelig fest ved Egmont kollegiet, gå-ud-at-spise-fint, pigehygge i Odense og en stille aften med god mad og vin hos daddy-O.

Jeg endte ud i det sidste, da alle de andre planer blev tværet ud. Én efter én. Og til sidst havde alle lagt planer og jeg stod i præcis den situation, som jeg havde svoret, at jeg ikke orkede at stå i igen i år. Og da slet ikke kun to dage før nytår. What to do – what to do?

Nytår er så opblæst, så overvurderet og så fantastisk og forfærdeligt på samme tid. Man kan bare ikke sidde alene hjemme nytårsaften. Det går bare ikke. Men jeg sneg mig ind på noget god mad og en dyr flaske rødvin hos min far, hvilket egentlig var hyggeligt. Måske ikke lige ideelt for en på 20 (snart 21 høhøøm hrmmhøø), men brugbart. Og trygt. Planen var så, at jeg skulle udleve min vilde ungdom i Odenses natteliv sammen med en veninde, når klokken havde slået 12 og bragene var bulret ind.

Jeg fik sagt godt nytår til mange, da jeg gik fra min far og ind til byen. Det tog ca. 45 minutter i stiv kuling og med raketter i baggrunden, der langsomt stilnede af. Ligeså gjorde de fulde mennesker på gaderne. Lige indtil jeg nåede gågaden – så var det som om, at Odense gågade holdt én stor nytårsfest.

Og jeg må sige, at folk forstod at feste. Jeg fik endda skudt et kanonslag i hovedet på mig. Sådan mere eller mindre. Jeg tror ikke, det var møntet på mig, men de smed det meget tæt på den port, hvor jeg stod og forgæves forsøgte at komme igennem den meget overbelastede telefonlinje. Og det der kanonslag havde åbenbart en overvældende fornøjelse af at styre lige fluks i min retning. Så det resulterede i, at mig og kanonslaget stod et par meter fra hinanden, da det eksploderede i pufpaf og BAAANG. Jeg blev lysblind i noget tid, men jeg nåede at skimte politibilen, der kørte forbi mig lige bagefter. ”Idioter”, tænkte jeg, ”nu får i politiet på nakken..”

Og så sagde jeg ellers farvel og goodbye-ruth til den flaske vin, jeg ellers troligt og også lidt sørgeligt havde haft i hånden på hele den lange times gåtur. Nu kunne nok altså også være nok. Heldigvis var der også mange søde folk i byen, der da de kom forbi mig gav mig kram og sagde, at jeg så dejlig ud. Der var sågar en mandsperson, der erklærede sin kærlighed til mig. Jeg tror ikke, at han kan have været en dag over atten. Men det var sødt og opvejede lidt for den dårlige oplevelse med kanonslaget.

Da klokken bevægede sig mod halv to, kom jeg endelig i forbindelse med min veninde, som jeg skulle mødes med. Hun havde stadig problemer med at få fat på en taxa. Jeg prøvede så at ringe til taxa for hende, men da de sagde: ”Du er nu nummer..... otteogtredive ... i køen” gav jeg da helt og aldeles op. Også selvom den harmonikaspillende gamle skæggede mand og de omkringdansende fulde mennesker gav mig et smil på læben. Jeg orkede ikke mere. Ikke flere mennesker. Ikke flere råb. Ikke mere larm. Ikke mere kulde.

Og jeg følte mig alt for ædru til bare at go with the flow med ukendte mennesker. Men da telefonlinjerne endelig blev åbnet lidt op omkring klokken to, fik jeg kontakt til flere af mine dejlige venner, der gerne ville have mig ud til deres nytårsfester. Men da køen på taxaerne var uendelig og mine ben var ved at give efter under mig, virkede det alt for uoverskueligt. Det ville også kræve en enorm opgradering af humør og energi, hvis jeg skulle kunne være et godt selskab blandt fulde nytårsmennesker. Så mine ben og jeg tog den beslutning, at bevæge os mod min seng.

Så her ligger jeg. Nytårsnat. 2011. Med alt for små strømpebukser og sort neglelak. I min taske ligger danseskoene stadig. Jeg har ikke behov for at danse.

Jeg drikker kaffe i Paul Pava

2010-12-30T13:56:00.000+01:00

Min næse klør. Det er fordi, at jeg lige har købt en ny næsepiercing, som jeg har fået i. Den var lidt for stor til mit hul eller måske var hullet for småt. Med lidt tvang, kom den igennem. Men nu klør min næse.
Jeg prøver at lade være med klø igen. Men det er så svært.
Den klør virkelig meget.

Jeg sidder ned. På en stol. Jeg er i gang med process oprydning og rengøring. Det tager et par dage, før jeg igennem alting. For det bliver hurtigt kedeligt eller træls. Men i går glemte jeg tiden helt i flere timer. Pludselig var det midnat og så skulle jeg sove.

Jeg har mange ting.
Jeg prøver at få flere af dem solgt, men det er viser sig at være sværere, end jeg havde regnet med. Jeg vil holde et loppemarked til foråret. Jeg vil have, at andre skal få glæde af de ting, jeg ikke kan få glæde af mere.

Jeg prøver at få orden i mine materielle ting, så det måske bliver lettere at få orden i de u-materielle. De der svævende ting, som man ikke altid kan kategorisere eller indramme. Men jeg vil gerne ramme ting ind. Jeg vil gerne planlægge. Jeg vil gerne have orden. Systematisk orden og kreativt rod.
Det må gerne rode. Det roder tit. Men det skal bare helst ikke rode for meget inde i mit hoved. Så bliver jeg belastet. Fyldt op. Overfodret.

I slutningen af januar skal jeg til Tyrkiet med min kæreste. Bare ham og jeg. Og om lidt fylder jeg 21. Og inden det er det nytår.

2011. Jeg skal nok få lavet en Nynne-liste igen i år.

Glædelig 30. december!

24. december

2010-12-24T22:30:00.001+01:00

Today's the day...
Juleaften.

Vi kom gennem snefyldte og isglatte Fyn og Sjælland. Der blev flettet julehjerter til det dyre Københavnske juletræ, spist konfekt og drukket mørk øl. Vi har overstået gaver til Frej på 3, spist and, medister, ribbensteg, tyttebær, svesker, æbler, ribsgele, brunkartofler, sovs, drukket vin, vand og vundet mandelgave efter ris ala manden. Vi har leget med dinosauren Jesper. Endda så voldsomt at den kom på sygehuset, fordi den brækkede halsen. Og vi har danset, sunget, løbet og leget.

Og om lidt... Lige om lidt. Der er der pakker til de voksne.

Hvad ønsker du dig mest i år?

Mine største ønsker er bedre økonomi, styr på fremtid og mennesker fra fortid, der holder sig i tilpas geografisk afstand, så man slipper for at blive løjet for eller råbt af. Jeg har besluttet mig for, at livet er alt for værdifuldt til at samle på de mennesker, der bevidst kaster grus på ens vej.
Det er nok den bedste gave, jeg har givet mig selv i år. Det der med, at kunne smide ud.
Der må være grænser for hvor meget lort, man kan tage på sig.

Men lige nu kunne jeg egentlig bare godt nøjes med et kys på panden...

Glædelig jul

Published with Blogger-droid v1.6.5

22. & 23. december

2010-12-23T17:45:00.001+01:00

"Må I få en helt fantastisk jul,
med lette hjerter hvert og ét...
I skal se at trykket letter lidt for lidt
Gid I får en helt fantastisk jul, slip jer bare løs
festen her begynder med et lille kys
Vi drømmer lidt om de gamle dage, de gyldne dages jul
venner som var fjernt for os, de kigger ind igen såmæn
Engang snart så er vi alle sammen
hvis blot skæbnen vil
Indtil da så famler vi os frem som få

Så må I få en helt fantastisk jul i år...."

21. december

2010-12-22T00:32:00.000+01:00

Et alternativ til julemusikken

Hvis du har hørt de udslidte voldspillede julesange lidt for meget her de sidste uger - så prøv lige at lytte til det her i stedet! Det er danske kunstnere, der har indspillet både kendte og ukendte julesange med Nikolaj Nørlund i spidsen.

01 Figurines - All I Want for Christmas is You
02 Fallulah - Carol of the Bells
03 Teitur - Happy Christmas (War is Over)
04 The Blue Van - Mr. Xmas Everybody
05 Coco - the Christmas Song
06 Peter Sommer - Bort fra Døren (Hansemand)
07 Sonja Richter - What Are You Doing New Years Eve
08 Kirsten og Marie - Little Drummer Boy
09 The Kissaway Trail - Last Christmas
10 Jacob Bellens - You're Nobody Till Somebody Loves You
11 The Fireflies - Christmas (Baby, Please Come Home)
12 Nørlund/giana Factory - en Helt Fantastisk Jul

Gaffa giver det 4 ud af 6 stjerner:

Gedigen julehygge fra Nørlund og hans nisser

Nikolaj Nørlund har samlet en flok mere eller mindre alternative navne fra den danske musikscene til æbleskiver og gløgg Fra Danske Hjerter, og det er der kommet en helt fin juleplade ud af. Godt nok starter juleballet lidt slattent ud med Figurines' slappe og uinspirerede levering af Mariah Careys All I Want For Christmas Is You. Så er der straks mere magi i Fallulahs fortolkning af Carol Of The Bells, Kirsten og Maries florlette udgave af Little Drummer Boy og Jacob Bellens' håndtering af You're Nobody Till Somebody Loves You, også selvom sidstnævnte vel ret beset næppe kan betegnes som en julesang. Teitur og The Blue Vans bidrag er desværre ikke noget at skrive hjem om, men til gengæld formår The Kissaway Trail på imponerende vis at presse nyt ud af Last Christmas, der med stor succes tilføres lidt klædeligt mørke og poetisk tristesse i udtrykket, så denne juleklassiker også kan nydes af dem, der for længst har fået nok af originalen. Alt i alt et fint alternativ til de mange mere klassiske jule-plader, der står rundt omkring i de små hjem.

Jeg er uenig med det de siger om Teiturs bidrag - jeg synes nu, det er en ganske god version af det dejlige nummer.

20. december

2010-12-20T18:30:00.000+01:00

Så er jeg klar til julefrokost!!!

19. december

2010-12-19T16:40:00.000+01:00

18. december

2010-12-19T00:21:00.000+01:00

LAD MIG DØ I FALDET FRA EN BARSTOL

(Café Smilehullet aka Momentum, Odense. En bodegamusical)

Jeg var inde og se den sidste forestilling, de havde. Det var en oplevelse, jeg ikke ville være foruden. Den oplevelse jeg fik efterfølgende med en tidligere sambo var én, jeg godt kunne være foruden. Men her får i hvad aos.dk har sagt til den:

Troværdig musikalsk forestilling om værtshusenes drukhistorier på Teater Momentum

Vel ude af Café Smilehullet, som Teater Momentum er omdannet til, så længe bodegamusicalen Lad mig dø i faldet fra en barstol spiller, rammes jeg hårdt af virkeligheden: En langskægget gamling med blomster i hatten vælter som på bestilling ud fra værtshuset overfor (tidligere Havhesten) og tigger om en lille skilling - for jeg er sgu så tørstig!

Da bliver jeg bekræftet i autenciteten i stykket. Men også i at forestillingen er skabt på bekostning af virkelighedens hovedpersoner. For Teater Momentums publikum af trendy unge og flokken af grey helmet hairs med Fair Trade-tørklæder er næppe bodega-kunder - og vi kan alle nikke til den indirekte påstand om, at druk er den Jack Daniels-gennemvædede vej til fortabelse.

Bortset fra at forestillingens druk-skæbner altså her rent faktisk ender i himlen hos Gud alias Kurt Måneskin. Og Måneskins-Kurt er netop med til også at give det troværdige touch. For han er et ægte odenseansk værtshus-koryfæ, der villigt lader sig vise frem og giver hånd til alle i Café Smilehullet.

Hård, flydende kost

Forestillingen bliver dygtigt spillet af skuespillerne - Mille Maria Dalsgaard som den unge pige Issy, der forelsker sig i først det ene, siden det andet håbløse tilfælde af henholdsvis sprut og stoffer og selv ender i en glidende sump af misbrug; Mogens Rex som Ole, musikeren på hastig deroute; Johannes Lilleøre som det rystende kokain-vrag Stevie, fravalgt af sin far, den lige så fordrukne Tonni (Johnny Seidel).

Historien, der fortælles, har derimod værtshusanekdoternes mangel på fuldstændig logik. Men den er hård flydende kost, til tider underholdende, men oftest så kras, at den gemytlige bodegastemning viger for scener af ren undergang. Så der er næppe basis for en omgang pubcrawling efter teatertid, selv om forestillingen er ment som en julefrokost (der i øvrigt i bedste bodega-inspiration består af højt belagt smørresmød).

Også musikken, der er skabt af Tobias Trier, har held med at efterligne bodega-tonerne.

Han rammer fint alle de forskellige stilarter, som ganske troværdigt kommer til at lyde ret ens, når det spilles i Ole Erling-stil på hammondorgel og får rim som din mor har underbid, men du sir mig ikke en skid, eller rammer dansktop-hit med lyrik som Jeg kan ikke bage smørrebrød, og jeg kan ikke bage 3-kornsbrød, men jeg bager på dig.

Alligevel står det indtryk tilbage, at forestillingen er mere form end indhold. Bodegamiljøet er genskabt til perfektion i mindste detalje, personerne er godt portrætteret, men der mangler lidt sammenhæng i det færdige produkt.

Jeg

On / Off

2010-12-17T23:08:00.001+01:00

Sådan et krus burde jeg have i mit liv, så jeg kan tage en føling på, hvornår jeg er OFF og hvornår jeg er ON.

I dag har jeg været ON, men jeg er alligevel påpasselig. For hvad nu hvis det lige pludselig siger: "klik" og så er jeg tilbage til OFF?
Jeg har brug for kontrol i mit liv. Jeg har brug for struktur og planlægning, så jeg kan indstille mig på ting. Men samtidig elsker jeg spontanitet.
Kan man få struktureret spontanitet?

Jeg er et ON/OFF-menneske. Med mange ting. Især leverpostej. Nogen gange kan jeg næsten spise det rent, andre gange får jeg kvalme af den brune farve. Jeg har det sådan med en masse fødevarer. Jeg skal være i humør til det. Mine smagsløg skal lige præcis være skærpet ind på den bestemte form for smag, før jeg kan spise det- ellers kan jeg ikke få det ned, uden det bliver en ubehagelig oplevelse for både mig og maden (som kommer til at ligge i skraldespanden).

Jeg har det også sådan med alkohol. Og med røg. Og det kan komplicere mit og andres liv en helt del, når jeg aldrig helt kan forudse hvornår jeg er ON eller hvornår jeg er OFF.
Men det hjælper, når det kommer ind i en eller anden form for ramme samtidig med, at jeg ikke forventer for meget af mig selv.
For det der med at presse én til at være ON - det fungerer bare ikke, hvis man er OFF. Og jeg er god til at presse mig selv og forvente for meget. Sætte krav. For ville det ikke bare være skønt, hvis jeg altid elskede leverpostej? Eller ost, kogt skinke, alkohol, røg og høj musik?

Eller måske er det netop det, der gør mig til lige netop mig. At jeg ikke er så simpel og ligetil. Og når jeg ikke er det, skal jeg være ekstra god til at mærke efter.

Er jeg ON eller er jeg OFF?

Og acceptere nuet.
Acceptere mig.

Det går ret godt i dag. Jeg har endda vovet mig ud i den lyse buksedragt, hvilket indikerer stort kropsligt overskud og selvtillid.
I dag er jeg ON. Og det fungerer meget fint lige nu. Her i min seng. Det der med at være til. I nuet. Og acceptere. Leve. Nyde. Og spise en appelsin... måske endda to!

17. december

2010-12-17T14:35:00.000+01:00

Jeg hørte en sang tidligere, mens jeg stod og vaskede op. Den var med Dido. Hun sang om, at hun ikke følte sig hjemme nogen steder.

Jeg har endelig fundet mit hjem. Her på 4. sal. Det tog 18 år, før jeg fandt det og jeg giver ikke så let slip på det igen.

16. december

2010-12-17T14:30:00.000+01:00

Dagens digt bliver her leveret af Sophus Claussen:

SOPHUS CLAUSSEN - NÆTTER (uddrag)

Jeg hører, mens Frostnattens
                       Maane driver,
en lyd i det Fjerne
                      af Lokomotiver,

de skifte Skinner
                og opkaster Flammer
mens Maanen fra Højden
               gør lyst i dit Kammer.

Der pranger i Natten
                langs Gader og Mure
en Lysglans fra Menneskers
                  Huse og Skure.

Vinteren bider
            os Buler og Skrammer.
Vi svarer med sprukne
               Lamper og Flammer.

15. december

2010-12-15T23:40:00.001+01:00

Så er jeg også faldet for Lærkevej. Jeg ved godt, at jeg er en smule bagud, men mit program har ikke haft tid til at følge med i nogen ugentlige serier. Det har højst været et kvarters tid i pausen ude på arbejdet, når Lærkevej er blevet sendt på TV2.
Men så skulle jeg jo hjem til min sløje bror i går, som havde sat det på.. og vupti - efter to afsnit, så blev jeg fanget.
Jeg kan godt anbefale det. Det er faktisk ikke helt tosset.

14. december

2010-12-14T22:53:00.001+01:00

FLORENCE AND THE MACHINE - I'M NOT CALLING YOU A LIAR

I'm not calling you a liar,
Just don't lie to me.
I'm not calling you a thief,
Just don't steal from me,
I'm not calling you a ghost,
Just stop haunting me,
And i love you so much,
I'm gonna let you,
Kill me.

There's a ghost in my lungs
And it sighs in my sleep,
Wraps itself around my tongue,
As it softly speaks
Then it walks, then it walks with my legs

To Fall,
To Fall,
To Fall, at your feet.
Oh but for the grace of god go on,
And when you kiss me, I'm happy enough to die.

I'm not calling you a liar,
Just don't lie to me.
And i love you so much,
I'm gonna let you
I'm not calling you a thief,
Just don't,
And i love you so much,
I'm gonna let you,
Ohh,
I'm not calling you a ghost,
Just don't

There's a ghost in my mouth
And it talks in my sleep,
Wraps itself around my tongue,
As it softly speaks
then it walks, then it walks
then it walks with my legs

To Fall,
To Fall,
To Fall,
To Fall,
To Fall,
To Fall, at your feet.
Oh but for the grace of god go on,
And when you kiss me, I'm happy enough

13. december

2010-12-13T22:29:00.001+01:00

12. december

2010-12-13T00:23:00.003+01:00

jeg ser syner
i udhviskede silhuetter
noget, der måske engang var
findes ej mere
i virkelighedens substans

jeg længes
efter noget, der aldrig tog form
dengang, jeg kreerede
                                 eller blev kreeret

for jeg kan ikke det, du kan
   også selvom jeg prøver
                    at blæse bobler
med drømmestøv
                                 .. fra mine øjenlåg

det forbliver i drømmen
i uklare, duggede syner
der ikke opnår nogen konstant form
overhovedet

11. december

2010-12-11T00:03:00.002+01:00

ATLASTOP - Køb det her!

" Atlastop hails from Copenhagen, Denmark. We play banjo like a laptop, ukulele like a bass, vocals like a synth and beats like digits. All in order to spin songs that combine the power of naivety with the boredom of sophistication."

Det her er godt.
Det her er rigtig godt.
Så jeg synes, at du skal bruge lidt tid på at lytte til det. Og eventuelt købe det. Jeg tror ikke, du vil fortryde det. Faktisk kan jeg næsten love, at du ikke kommer til at fortryde det.
Glædelig 11. december!

10. december

2010-12-10T11:15:00.002+01:00

Jullerup færgeby
en dansk julekalender fra 1974

Julekalenderen foregår i den lille havneby Jullerup Færgeby. Børnene Anton, Kaja og Knud bor i fyrtårnet, men hver dag ror de ind til byen for at hygge sig med Vera og tilflytteren Jonas, kaldet 44. De finder et skattekort med en underlig remse, og støttet af den gamle kaptajn Guus går de på jagt i byen efter skatten.
Skattejagten bliver dog ikke helt nem, for dels skal dagligdagens og julens pligter jo også passes, og dels er skattekortets remse mildest talt svær at gennemskue:

"Ansigtet vendt mod den vaklende ost
tog jeg den tredie regnet fra ost.
Syv tommer nede er godt begyndt
skrinet er spækket med stormfuglens yndt."

Og hvem kan ikke huske
Anton du har revnet dine bukser!!

" Fire strømper uden fod
en tomat så rød som blod
og en gammel gulerod
kan du få for en krone"

9. december (Fernando Pessoa)

2010-12-09T00:28:00.004+01:00

Fernando Pessoa - en mand med mange navne

Fernando António Nogueira de Seabra Pessôa, født 13. juni 1888 i Lisboa, død 30. november 1935 i Lisboa.

Fernando Pessoas far døde af tuberkulose, da Pessoa var fem år. Senere døde hans lillebror. Med moderen flyttede han til Durban (Sydafrika), hvor moderens nye mand var militær officer.

Da Pessoa fyldte 17 år forlod han Durban og vendte tilbage til Lisboa, hvor han startede sit nye liv. I 1905 studerede han diplomati, men endte med at droppe det og i stedet arbejde for R.G. Dun & Company - et amerikansk agentbureau.

"If Franz Kafka is the writer of Prague, Fernando Pessoa is certainly the writer of Lisbon." (wiki)

Fernando Pessoa begyndte at præge sin britiske uddannelse med flere portugisiske træk. Den republikanske revolution i 1910 var én af de store begivenheder, der havde indflydelse på hans poesi.

"Pessoa had the flâneur's regard, namely through the eyes of Bernardo Soares, another of his heteronyms" (flâneur = a person who walks the city in order to experience it)."

Pessoas poesi var i de tidlige år blevet præget af navne som Shakespeare, Wordsworth og Coleridge. Senere blev han også inspireret af franske symbolister, portugisiske digtere og modernistiske tænkere og forfattere som T.S.Eliot.

"Pessoa har især vakt opmærksomhed med sit bevidst gennemførte forsøg på litterær personlighedsspaltning (pessoa betyder 'person'!), hvor han under devisen "Vær mangfoldig som Universet" i sig skabte en række "heteronymer" — alternative digtere, med navn, fødselsdag, udseende, horoskop, levned og særlig filosofisk position. Dette "drama i mennesker" lod han træde ud i offentligheden, i dialog og polemik med hinanden og med sig selv." (denstoredanske.dk)

8. december

2010-12-08T22:25:00.002+01:00

Min bedstemor ville være fyldt år i dag. Hun døde for to år siden. Hun elskede levende lys, cigaretter og alkohol.

Hun var en god bedstemor.

7. december

2010-12-08T22:22:00.002+01:00

6. december

2010-12-06T13:37:00.002+01:00

..... for Christmas!

Dagen startede med: Kaffe på sengen
Nuværende position: Bibliotek på Nørrebro
Humør: Sitrende
Mavefornemmelse: Sulten
Opgave: Gå på jagt efter mad
Dagen byder på: Luna, fødselsdagsbarnet Kim, god mad, rødvin og Teiturs julekoncert på Bremen (+alkohol i berusende mængder!)

5. december

2010-12-05T13:46:00.001+01:00

2. Søndag i advent og jul på nørrebro. KongeSnemand i baggården!

Published with Blogger-droid v1.6.5

4. december

2010-12-04T22:10:00.003+01:00

København. Nørrebro. Havregrynskugler. The, kaffe, rødvin. Lp-plader. Minimalisme. Røde hunde. Søerne. Snevejr. Julehjerter. Aftenlur. Boller og kakao. Fødselsdag. Stilrenhed. Legetøjsbiler. Halstørklæder. Toblerone. Savn.

Published with Blogger-droid v1.6.5

3. december

2010-12-03T23:06:00.002+01:00

Jazz washes away the dust of every day life.

2. december

2010-12-02T19:22:00.001+01:00

" Lykke er den parfume, man ikke kan hælde over andre uden selv at få et par dråber."

1. december

2010-12-01T23:35:00.000+01:00

I år har jeg besluttet mig for at lave julekalender.
Der var nemlig engang én der hed The Real Ulle, tror jeg nok. Mon han stadig er et sted derude?
Men han opfordrede mig i hvert fald til at skrive noget hver dag i december. Det fik jeg så aldrig gjort - men skal vi ikke se om det kan lykkes i år?

Spis mig ikke. Jeg har kone og barn. Spis dem.
- Homer Simpsons

væk væk

2010-12-01T02:09:00.001+01:00

Her er røget til. Fordi jeg flygter. Jeg sidder i en sky af pulveriseret forsvindingsstøv. Fordi jeg ikke er her. Fordi jeg er forsvundet i det, de andre kalder mørke. Men lamperne prøver at trænge gennem til mig. De fornuftige tanker forsøger ihærdigt at skubbe til de forkerte tanker, så de ikke-rigtige, de u-intelligente kan tilintetgøres . Knuses.
For man får skældud hvis man tænker det forkerte. Gør det forkerte. Fungerer, agerer og håndterer forkert.

Man skal være rigtig.

Så det prøver jeg på. Her i mørket midt i den skumle røgoase. Normalt ville jeg have luftet ud. Men lige nu befinder jeg mig midt i det. Jeg suger det ind. Og mærker.
Er det sådan det skal være?
Føler jeg, agerer jeg, håndterer jeg korrekt nu?
Får jeg et flueben, et klap på skulderen eller en godbid?

Er det sådan her man lever?

Published with Blogger-droid v1.6.5

waiting for that one clear moment, but I'm so heavy

2010-11-30T22:54:00.000+01:00

Under dynen, her hvor indenfor føles udenfor
her, hvor jeg fryser
med slidte fødder

og jeg venter

på noget, der nok aldrig kommer

MY LOVE HAS CONCRETE FEET
MY LOVE IS AN IRON BALL
WRAPPED AROUND YOUR ANKLES
OVER THE WATERFALL

I'M SO HEAVY

Udenfor indenfor

2010-11-30T00:00:00.000+01:00

Jeg sidder med hue på. Indenfor. Mine tæer er ved at falde af, fordi de er så kolde. Jeg er ikke sikker på, at to dyner er nok i nat.
Det er som om, at udenfor er indenfor. Og at det sner i mit hoved.

I dag blev der sagt nej tak til både mig og min kæreste. Mit nej tak er til at overleve. Det er selvfølgelig aldrig fedt at vide, at man ikke lige var god nok til deres mening, men på den anden side - så er det okay. For det har jo aldrig været den vej, jeg har drømt om at gå. Der er ingen kæmpe oppustede drømmebobler, der nu er blevet sprængt. Det var en pludselig indskydelse at søge til det job og en fed oplevelse at være til jobsamtale med selveste DR. Men jeg tror måske, at mine veje skal bevæge sig i andre retninger. For jeg er ingen manager og det bliver jeg aldrig. Jeg bliver højst en kommunikationstrold, men det bliver så nok på hobbybasis. En dansende pedende kommunikationstrold - det er mig.

Men så er der min kæreste. Pga. regeringens spareplan har han ingen mulighed for at komme i Livgarden før 2012, hvilket har været et intenst ønske for ham de sidste mange år. Det var ellers meningen. At nu. At her. Lige præcis nu her. Så skulle han være begyndt at pakke til 9 måneder. Men nu er drømmeboblen blevet bristet pga. den spareplan der siger, at de ikke må tage folk ind på afbud. De pladser, der ikke bliver besat - de glider bare ud i sandet, for så er der mindre folk, mindre penge at punge ud med.
Og jeg synes ærlig talt ikke at det er i orden, at en så fin fyr som min kæreste, som virkelig har lyst til at komme ind i Livgarden får den besked, at han skal vente helt til 2012, hvis han vil derind. Ej come on regering - det må I sgu kunne gøre bedre! (Jaja, jeg skal nok lade være med at bande så meget) Men fuck&helvede&pis&lort!!
Det var jo det, der var meningen. Det var jo det, han ville. Og jeg vil så gerne have, at han får det, der gør ham mest glad. Det er også derfor, at det gør mig så ked af det, når det bare ikke er muligt.
Men han er så dygtig, så veltalende og så skide intelligent, at der er uendelige muligheder for ham. Og der kommer til at være så mange JA TAAAK til ham, at han vælter bagover.
Lige nu blev der bare et nej tak. Og det er frustrerende. Men skal man se positivt på det, så bliver det lettere for vores forhold at eksistere. Og selvfølgelig er det også skide vigtigt. Det andet var bare vigtigere.. det var så meget vigtigere. Det der med, at han er glad og opnår de ting, han vil i sit liv.

Så i dag har det været mandag. Det har været koldt og jeg har ligget mere ned, end jeg har stået op.

Jeg håber lidt, at tirsdagen kommer til at fungere lidt bedre end denne mandag.

Juleønsker i billeder

2010-11-24T14:09:00.002+01:00

Hesh Paul Frank (http://skrams.dk/produkter/60-hoereboeffer/601-hesh-paul-frank/)
Zoom H1 Handy Recorder (http://www.aage.dk/shop/haandholdte-optagere/zoom/h1-handy-recorder.html?news=222&section=studie)

Gavekort til H&M og Matas

En rejse (det er også fint med mig, at tage til Samsø!)

CK IN2U eau de toilette
Koncertbilletter til evt. ham her
eller ham her

En oplevelse af den ene eller den anden art :)
Måske en tur i Tivoli? En køretur til Thy nationalpark eller en fisk ved Skagen?
Rabatkort 30 besøg til Odense Idrætspark (http://www.odense.dk/web/idraetsparken/billetpriser.aspx)

Bøger

· Bavian – Naja Marie Aidt

· Vandmærket – Naja Marie Aidt

· Samlede noveller – Benny Andersen

· Forfattere, fyndord og folkemunde – Rune T. Kidde

· Gyldendals bog om moderne kunst

· Samlede noveller – Tove Ditlevsen

Jan Johansson - Jazz på svenska - noter på de klassiska tolkningarna av svenska folkmelodier ....

(http://www.nodelageret.dk/artist/Johansson_COM___Jan/)

CD'er

Taxi Taxi – Maps & Legends

Helgi Jónsson - For The Rest Of My Childhood

Julie Maria - Yaguar

Rumour Said Fire - The arrogant

JoOob-samtale

2010-11-23T19:30:00.000+01:00

Klokken 14.16 blev der ringet op på min telefon, som trygt lå og hyggede sig i mit skab, mens jeg solgte pølser for IKEA.

Klokken 15.42 ringede jeg tilbage, da jeg lige havde en lille kaffepause.

Klokken 15.45 smilede jeg over hele hovedet - DR vil have mig ind til jobsamtale som community-manager (!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!)

Jeg var parat til at køre helt til Skagen, hvis det var der, de ville have mig hen - men faktisk bliver jobsamtalen holdt her i Odense. Og det er endda i gå-afstand, så jeg behøver ikke engang få gang i andre motorer end mine benmuskler.
De nåede at komme op på 68 ansøgere, men jeg har ingen anelse om hvor mange, der bliver taget ind til jobsamtale og hvor mange der så derfra bliver udvalgt til afstemning.

Der er virkelig nogle geniale i mellem. Bl.a. Rebeccas, som jeg er helt begejstret for (http://www.youtube.com/user/DRpartisan?feature=mhum#p/f/1/2ctOY9oUJ5w) Og lige idét jeg så den video, forbandede jeg min printer for bare at stå der og se kedelig og grå ud og ikke virke. For hun havde jo dekoreret hele sit hjem i DR-partisan-plakater.
Eller da jeg så den her (http://www.youtube.com/watch?v=-UeJ-rzJ3K8) ønskede jeg virkelig, at jeg havde en militærdragt liggende i skabet.

Men selvom de andre er gode, så er der ingen af dem, der danser til en sang, der er skrevet om lige netop dem. Og det kan godt være, at jeg hverken har en fortid i pladeindustrien eller studerer journalistik, medievidenskab eller har forældre, der er community-managere. Men jeg er mig. Og måske er det lige netop dét, der kan være min force. Fordi jeg ikke flyver et eller andet højt oppe sted i himlen med kunstige guld-lakerede vinger og synes, at jeg skal giftes med Prins William i stedet for hende der Kate eller være FN's generalsekretær.
Jeg er en del af Danmarks ungdom og min puls banker lige så vigtigt som alle andres. Jeg er god til det der med at få folk til at snakke og opsamle viden om det, der bliver snakket om. Min omgangskreds kender mig som "stalkeren", fordi jeg ved alting om alle (især efter Facebook kom ind i mit liv) og jeg prøver at sluse den viden jeg har ud i de rigtige kanaler.

Jeg synes faktisk selv, at jobbeskrivelsen er skrevet til lige netop mig.
Så jeg vil gøre alt for at slå benene væk på dem, der skal bedømme, om jeg skal være kandidat som den nye rebelske community-manager (forhåbentligt ikke i bogstavlig forstand - men jeg kan jo godt være lidt klodset)

jeg lever

2010-11-18T23:39:00.001+01:00

... Og jeg nyder det

Published with Blogger-droid v1.6.5

prut

2010-11-18T01:00:00.000+01:00

En prut er et udslip af tarmgas fra endetarmen. Det er svovlbrinten der i gassen kan give en ubehagelig lugt. Det er naturligt at prutte. Og uundgåeligt at lade være med det.
Hvis man ikke gør det, kan man få mavesmerter.
Hvis man holder sig, så kan de giftige gasser i prutterne i stedet blive optaget i kroppen, hvor de kan give hovedpine, muskelømhed eller mere eller mindre forgifte kroppen (læge Carsten Vagn-Hansen)"

"En sivende prut føles varm, fordi den forlader kroppen langsomt, så man når at mærke dens temperatur
En prut med lyd forlader kroppen hurtigt. Om prutten har den ene eller anden karakter kommer an på mængden af luft i tarmen. Meget luft giver mere lyd. Hvor hårdt man strammer lukkemusklen i endetarmen spiller også ind.

Tarmgas opstår delvis i tarmen og resten er luft, man sluger, når man spiser og drikker. Luften holder sig i kroppen cirka 30 timer, før den kommer ud af bagvejen,

De fleste mennesker producerer mindst en halv liter tarmluft om dagen. Det svarer til 10-15 prutter. Mængden kan gå helt op til halvanden liter." (fpn)

Her er nogle links, hvis du vil læse lidt mere om prutter:

Prut løs piger http://kvinder.bt.dk/menu/sundhed/vis/laes/prut-loes-piger/
Sådan prutter du mindre http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article2022738.ece
Dine prutter gør dig syg - hvis du ikke slipper dem http://www.fyens.dk/article/1396111:Indland-Fyn--Dine-prutter-goer-dig-syg---hvis-du-ikke-slipper-dem
Piger der prutter http://www.dr.dk/pirattv/nyheder/piger-der-prutter/
Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? http://videnskab.dk/composite-5562.htm
(citat: ingen har forsket konkret i prutlugt)

Prutter. Det er noget, jeg har tænkt over i dag. Det der med at prutte. For det er jo én af de der ting, som alle mennesker gør - men som ikke alle tør snakke om.
Jeg tør godt. Jeg tør også godt slå en prut. Men jeg gør det helst ikke i større forsamlinger, medmindre jeg kan lave en lille sniger og skyde skylden på andre. Der må jo være grænser. Men hvor går de?

Og hvorfor er det så pinligt at snakke om?

PartiSan

2010-11-17T00:25:00.000+01:00

Se nu der - jeg ser da meget fin ud med partisan skrevet i panden.
Jeg følger med inde på facebook. Lige nu er der næsten 50 ansøgere, men jeg har en fornemmelse i maven, der ligger helt godt placeret. For selvom jeg er god ude i IKEA til at servere kødboller, så tvivler jeg ikke hverken et eller to sekunder på, at jeg kan præstere helt godt som kandidat til sådan et job som community manager (titlen smager jeg stadig på i min mund, community manager vs. kommunikations-trold... hmmm).
Men lad os nu se.. Ansøgningsfristen stopper 22. november. Men hvem kan umuligt stå for mig, der danser og hiver op i skørterne?

Jeg er glad lige for tiden. Det er som om, at jeg endelig har lidt medvind og livet måske godt kan se, at det ikke altid har behandlet mig lige fair. Så nu har jeg fået både overskud og boblende lykke i for tidlig julegave. Godt nok kom jeg til at knække min bilnøgle søndag nat, da jeg skulle have benzin på bilen. Og det var jo ikke helt så smart, fordi man jo som regel skal bruge en nøgle til at tænde bilen og køre. Men jeg havde en sød kæreste, der kørte mig hen til den anden bilnøgle, som lå og sov i lommen på min roomie (der forøvrigt også sov og skulle op på arbejde klokken fire). Men det hele blev fixet og jeg købte tropical juice til min kæreste, fordi han elsker det.

Og lige nu ligger min cirkusprinsesse og sover på min grønne sofa. Hun har været til dansetræning, så hun er træt. Til december skal hun til Holland og turnere rundt igen med cirkus og sin russiske partner, men lige nu nyder jeg, at hun er i Danmark og at hun er lige her. Hos mig.
Min krop er også dejlig udmattet efter skøjteturen tidligere og de andre fysiske aktiviteter, jeg har bevæget mig ud i de sidste par dage. Det er meget behageligt at kunne mærke, at man lever.

Jeg ser frem til min jule-klippe-klister-dag. Jeg fryder mig virkelig over den tradition, jeg startede for tre år siden. 1. søndag i advent, kom og klip&klistr, spis æbleskiver, drik glögg, leg nisse og ha' det godt.

Og så tror jeg snart, jeg vil bage småkager.

KommunikationsTrolden

2010-11-12T22:34:00.002+01:00

Der er det her job, hvor de søger en community manager. Det er DR, der søger sådan én. Og godt nok har jeg aldrig været hverken manager eller community manager, og måske lyder det også lidt for fint til mig. Måske ville jeg i virkeligheden hellere kalde det kommunikations-trold.
Nanna Lykke, 20 år, kommunikations-trold. Kan du høre det? Det lyder faktisk ikke helt dårligt.

Mig i stikord:
åben, følsom, lyttende, musik-elskende, poetisk, kreativ, malende, klaver-spillende, alternativ, tænkende, menneskeglad, dyreglad, elskelig, positiv, engageret, koncert-gænger, initiativrig, gå-på-mod, menneske, nede på jorden, paparazzi, researcher, sprog-glad, samler, hjemmekok, dansende, bilkørende, tidligere dengse - nu rebel

Mennesker fascinerer mig og jeg har kodylt-mega-meget-fuckfastisk mod på at sætte fingeren på ungdommens puls og høre på deres ideer og finde ud af hvilke behov DR skal udfylde for dem.

Erfaringer:   

Professionel i at være mig

Det nedenstående er et uddrag fra mit essay omkring selviscenesættelse

Selviscenesættelse

Det rigtige lys skal kastes på os
"Nanna, you have one new soulmate alert!"
Jeg vælger at ignorere det. I et øjebliks desperation meldte jeg mig til Facebook applikationen ’speeddate’ i håb om, at mr. right guy kunne dukke op. Men jeg blev hurtig træt af det. Man skal sælge sig selv som på en auktion. Det handler om at blive fremstillet i den rigtige vinkel, med det rigtige lys. Man skal have en høj værdi, og så kan der ellers bydes ind på én. Men man vælger at undlade den sandhed, at man har skår i lakken. I denne nymoderniserede cyberverden handler det om at være perfekt på alle tænkelige måder. Der er ikke plads til fejl.
Og vi kan netop selv vælge hvordan vi vil udstilles på disse utallige kommunikations-sider og webblogs. Vi kan pynte på sandheden eller undlade dele af den. Vi opstiller scener fra vores hverdag på cyberspace med os selv som centrum. Billederne er som et selvpsykologisk spejl. Vi skal skabe vores egen identitet, hvilket kan blive problematisk, når mulighederne er uendelige.
Vores identitetsdannelse skal igennem en hård kamp, når vi bliver bombarderet med det rigtige og det forkerte fra alle sider af. Vi tumler omkring for at finde en fast rolle, som vi kan stå inde for, og vi jubler når nogen lægger mærke til os. Det gælder om at skille sig ud fra mængden men samtidig være perfekt. Det er hårde krav at stille et menneske, som umuligt kan være perfekt. Ærlig talt – det er der ingen der kan.
Men præcis derfor er det ikke okay, at have billeder af sig selv, hvor man har en bussemand i næsen eller appelsinhud på ballerne. Det er ikke perfekt. Og ved hjælp af Facebook, Flickr, Myspace og de andre hjemmesider, hvor det er muligt at uploade billeder, kan vi selv bestemme, hvordan vi skal udstilles. Det er de færreste, som har lyst til at udstille sig selv i bikini, medmindre de har en modelkrop. Jeg ville personligt blive meget ked af det, hvis min krop skulle udstilles næsten nøgen for offentligt skue. Men der er igen andre, der ligefrem nyder at vise deres attributter frem i nedringede trøjer og nøgne spændstige maver. Vi modelerer vores udadvendte selv, så folk kun kan se præcis det de skal se.

Bytte bytte købmand
Også i litteraturen iscenesætter vi os selv. Vi skriver om hinanden som aldrig før. Vi låner hinandens liv – vores forældres livshistorie, vores nabos skænderier og sladderen fra frisøren – og får det ud på skrift, så verden kan læse om det. Det er ikke noget nyt, at forfattere drager paralleller fra den virkelige verden til den lyriske, eller henter inspiration fra omgivelserne.
H.C. Andersen skrev eventyr med afsæt i sin barndom og rejser og Ludvig Holberg blev inspireret af antikkens latinske komedier. Vi låner mere end før, men vi har jo altid lånt.
Men er der ikke også grund til det? Det er ikke er blevet lettere at være menneske, men hvornår har det været let at leve? Dengang var det bare andre bekymringer, som man skulle forholde sig til. Man var i hvert fald født ind i en ramme, som man sjældent brød ud af. Derfor eksisterede identitetsproblemer og narcissistiske træk i ungdommen ikke i så høj grad som nu. Dengang var ens skæbne forudbestemt med få undtagelser. I dag fødes man ind i en meget stor ramme, der hedder: ”Du kan alt, hvis du vil.” Men hvad vil man – og hvad kan man? Det er problemstillinger, der skal overvejes og efterprøves. Og i en nymoderne verden, hvor hele universet ligger for ens fødder, kan det ofte blive en snørklet og uoverskuelig vej.

Vi har brug for at dokumentere, at vi er virkelige og eksisterer i en farverig verden af værdi. Vi har behov for at sige: ”Se mig, hør mig.” og kan tillade os det på nettet uden at blive nappet af jantelovens fingre; for der gør alle det.

Google dit navn
Hvis man googler mit eksakte navn, dukker der 27.800 hits og 40 billeder op, hvor jeg måske vil gå ud fra, at halvdelen eller flere har forbindelse til mig. Jeg har været om mig på cyberspace og kan let identificeres. Men jeg kan på ingen måde bare tilnærmelsesvis sammenligne mig selv med Sidney Lee, som er kongen over selviscenesættelse. Han mestrer kunsten som ingen anden og er fuldt ud bevidst om hvilken form han skal modelleres i, og i hvilket lys han skal stråle.
Selvom jeg ikke kan slå Sidney Lee med hans 123.000 hits og danmarksrekord i flest medvirkende i reality-shows, har jeg også iscenesat mig selv på utallige internetsider, siden jeg var tolv år. Jeg har udgivet mig for falske personer på Netstationen, stiftet nære bekendtskaber på Skum, chattet frækt på Ofir, fundet min one-and-only på Arto, har omgangskreds på Facebook og er blevet moden på min internetblog. Jeg er af den generation, der sidder med min laptop på skødet og får abstinenser hvis internettet går ned og omverdenen ikke kan kontaktes.
Vi skaber alle vores egen lille scene på cyberspace, som vi spiller teater på. Og det er fuldstændig op til os selv om stykket skal være humoristisk, dramatisk, sprudlende eller trist.
- for i virkeligheden iscenesætter vi alle os selv.

Podcast, Paul Frank og store nosser

2010-11-11T01:08:00.000+01:00

Om natten. Der nørder jeg.
Lige inden jeg falder i søvn - der er det altså bedst.
Podcast.
Jeg har de bedste fra dr på min iTunes og så er det ellers bare at vælge. Skal det være spørgsmål om sprog i Sproghjørnet, nye udgivelser i Skønlitteratur, samfundsudvikling i Netværket eller måske eksistentielle spørgsmål om kreativitet, længsel eller frihed i Eksistens?
Jeg elsker det. Jeg elsker at nørde til det. Jeg elsker at forny mine horisonter og høre på andre kloge mennesker. Jeg elsker det, at jeg kan udvide min egen lille verden og få de her aha-oplevelser, som ofte opstår i de sene nattetimer med mig og mine podcast. Mine podcast og jeg.

Men samtidig med at jeg kan være så forbløffende intellektuel (sagt med tilpas selvironi og smil på læben), så kan banale ting virkelig også godt underholde min hverdag.
F.eks. det her med, at en fårekylling har verdens største testikler. Altså set ud fra dens kropsvægt. Faktisk udgør nosserne på denne søde lille fårekylling (platycleis affinis) hele 14 procent af dens kropsvægt. Og det vil altså svare til, at mænd har nogle kæmpe nosser på ca 5 kg pr. nos.

Jeg ved ikke hvorfor jeg finder det så overraskende fascinerende. Jeg må indrømme, at jeg har en svaghed for dyr. Og sex. Og sammen giver det bare et helt andet perspektiv, som jeg virkelig finder interessant. Det er så banalt. Og så naturligt. Og så underholdende på en måde. Fordi det er så dyrisk. Der er ingen normer, ingen pornofilm, ingen standarder eller barbering af kropsbehåring. Det er dyr mod dyr. Nogen gange endda også hoved mod hale.
Livet er fascinerende og formeringen er jo en del af det. Tilblivelsen af væsner. Parringen. Fødslen. Overlevelsen.

Og du må da give mig lidt ret i, at det er meget sjovt, at en fårekylling har nogle store nosser!

Øhhmm... og ja.. de her ønsker jeg mig i julegave!
Så jeg kan nørde podcast om natten uden at forstyrre naboerne, du ved.

dig&mig

2010-11-03T01:16:00.000+01:00

Udløbsdato?

2010-11-01T00:42:00.000+01:00

Hvor mange ting her i livet har en udløbsdato?

Noget af det bedste, har den korteste levetid. F.eks. den varme leverpostej i supermarkedet. Den kan man kun have en dag eller to. Men så kan man til gengæld have de kedelige konserves gemt i skabet i årevis.

Og mennesker har også en udløbsdato, den er bare sjældent datomærket (medmindre man tror på facebook-app'en, hvor man kan udregne hvornår og hvordan man dør). Men hvad så med parforhold?
Er der virkelig en "one and only love"? Eller har de fleste forhold ikke en udløbsdato? Og hvad gør man, hvis man mærker, at den nærmer sig? Skal man foræde sig i hele pakken, som man gør det med den varme leverpostej, så man til sidst ender ulykkeligt i sofaen med savn og længsel efter leverpostejen? Eller skal man være fornuftig, tage en enkel bid af den saftige varme leverpostejsmad, men så bagefter smide pakken ud.. For den holder jo alligevel ikke evigt. Og det er jo heller ikke sundt for én?
Måske kunne man også se, om man kunne finde et middel, der kan få leverpostejen til at holde længere. Der er så mange smarte ting nutildags, du ved. Måske kan man sprøjte den med noget, så den holder længere eller tilsætte nogle andre krydderier, så essensen af den varme hjemmelavede leverpostej stadig bliver fastholdt men bare forlænget.

Måske hælder jeg lidt til den sidste løsning. Bare kald mig naiv, men folk har jo opfundet dåseleverpostej før mig.
Det kan godt lade sig gøre.

jeg faldt

2010-10-31T01:54:00.000+02:00

Jeg faldt.
Usikkerhed. Forandring i personer, man kender så godt.. men så alligevel ikke. Skuffelsen over sig selv.
Hvorfor kan man ikke bare være som alle andre?

Jeg tror lidt, at mine ridser i lakken er for store.

Måske lever jeg bare på en forkert planet. Men hvordan kommer man over på den rigtige? Hvordan kommer jeg over på den planet, hvor du er?

Jeg ved det ikke.

I nat skal man stille urene en time tilbage.
Jeg ville hellere have, at de blev stillet frem.

"Big questions need small answers...."

kærligheds-gurrrrrRrrRrrRu

2010-10-30T19:30:00.000+02:00

Jeg sidder og drikker økologisk pilsner fra økoriget og er udklædt som en fesen form for moderne kærlighedsguru. Der er udklædningsfest og det gør mig ikke noget, at blive klædt ud. Jeg nægter bare at bruge enormt mange penge på diverse dragter, såsom Elvis Presley eller Lady Gaga. Så jeg har været i Tiger og det var lige, hvad de havde.

Nu skal jeg cykle.

Jeg er ikke oplagt, men jeg håber, det bliver bedre.

Jeg kan mærke, at jeg balancerer på en ustabil knivspids her til aften.

Jeg... må... ikke... falde.

ridser i lakken

2010-10-29T18:22:00.000+02:00

Det nedenstående er taget fra min kærestes blog.

"For noget tid siden kom jeg (igen) hjem til dig i en brandert og det er oftest der jeg tør snakke mest ærligt, jeg fortalte dig der er et nummer fra Ep'en selvmord med loc og de andre, der er en passage fra nummeret 'Lige begyndt' som altid minder mig om dig. Jeg var lidt fuld så kunne ikke lige citerer det helt korrekt men den går sådan her:

Ja, der' ridser i lakken, men det klær' hende
Og derinde er det der gør, du skær igennem
Du må for guds skyld ikk' ændre dig for nogen
For det der mangler hos dem, er din perfektion
Og hvem ligner de? Ikk' dig i hvert fald
For strømmens retning er en for stor del af deres valg
Bevægelse sætter spor
Og du tager ikk' deres mening med dig når du går"

Og igen i dag gjorde han mig glad. Og nu vil jeg ud og svømme, så jeg kan få de sidste sørgelige rester af nattens mareridt ud fra min krop.

½

2010-10-29T00:42:00.000+02:00

00.18 siger uret nede i højre side
I går var det d. 28. oktober. Et halvt år før det, var det den 28. april. Og der skiftede jeg status fra sensitiv single til sensitiv optaget.
Jeg fik mig en kæreste, men det gjorde mig ikke mindre sensitiv, følsom og forvirret. Men det har gjort en masse andre ting ved mig som person. Det er sjovt - det der med hvordan man udvikler sig i et forhold. For det kan virkelig gå mange veje. Og nogen gange er det bare dødt løb, andre gang er det legende let og i mit tilfælde (og i de flestes) er der mange forhindringer på den der indviklede vej hen til noget der minder om en art af symbiose. I få betydningsfulde øjeblikke, der vokser og former sig til noget, der sætter sig som en varm klump inde i en. Det der med at høre lidt sammen med et andet menneske. Et par. Det giver en tryghed, som jeg finder mig godt tilpas i. Og alligevel er der så tilpas meget modgang, fremgang og udvikling, at det aldrig bliver gabende kedeligt.
Det er interessant at komme så tæt på et andet menneske.
Det er fascinerende, at man kan dreje sin verden, så den drejer sig om "dig&mig" og samtidig have en identitet og en verden, der drejer sig om "mig&alt andet". Det er vigtigt at finde harmoni og balance. Personligt er det noget, jeg kæmper meget med - sådan overordnet. Harmoni og balance. Men jeg tror, jeg er ved at finde roen igen i rutinerne og hverdagen, som jeg har herhjemme.
Jeg er i Danmark og jeg er mig. Det tog mig lidt tid at omstille mig til alting igen efter en måned i Sydafrika, men jeg er ved at være der. Der, hvor jeg kan nyde udsigten fra 4. sal og bare være til under min dyne i min seng i Danmark.

Jeg har altid sagt, at jeg aldrig skulle giftes.
Jeg har også altid sagt, at jeg skulle giftes med Tim Christensen. Og så da Teitur kom ind i billedet året efter, har jeg altid sagt, at jeg skulle giftes med Teitur, hvis Tim Christensen ikke ville have mig.

Kan du se det modsigende i det ovenstående?
Der ligger dybe baggrunde bag mine ord og på en måde hænger de sammen. Jeg vil ikke giftes, fordi jeg ikke tror på ægteskab, da det blev smadret foran mine øjne, da jeg var 10 år. Sådan rigtig smadret. I tusinde tusinde stumper og stykker. Og der gik jeg også selv i stykker.
Men et par år efter hørte jeg et album, som min fars nye kæreste havde købt. Det hed "Secrets On Parade" og jeg blev hurtigt slugt af albummet.. og senere også af manden bag det. Fordi han med sit album kunne gøre mig tryg på en måde, som ingen andre kunne i den periode. Jeg kunne få lov til at græde med musikken, jeg kunne få lov til at være vred og råbe. Jeg kunne også få lov til at være glad, selvom jeg ikke var det så meget i den periode. Så derfor blev manden bag musikken et symbol på, at jeg også kunne få lov til at udtrykke mine følelser. At det var okay, at jeg var ked af det og at det også var okay at føle sig som en fremmed engang i mellem. Den mand var Tim Christensen.
Året efter kom Teitur til. Hans musik inspirerede mig til at lade min poetiske side vokse. Hans sang "Josephine" fik sat skub i tingene ved at give liv til et af mine første digte, der blev nummer to i en konkurrence på nettet. Han blev lidt et symbol på, at man godt kunne tro på sig selv og at jeg havde potentiale til at udvikle mig og ikke bare dø hen, som var et brændende ønske på det tidspunkt.
Så det er mændene i mit liv, der med deres musik har rørt noget i mig, som ingen andre på pågældende tidspunkt har kunnet. Jeg havde åbnet sluserne for lige netop deres musikkanaler.
De er blevet symbol på nogle vigtige ting, som jeg har skabt i mit liv. Og det er derfor, jeg skal giftes med dem. Også selvom jeg aldrig skal giftes....

Men jeg vil gerne være i et forhold.. og lige nu er den eneste, jeg har lyst til at være sammen med, ham som allerede vandt mit hjerte, da vi trådte ind i år 2010.
Han hedder Rasmus.
Og ham elsker jeg.

Back in DK

2010-10-17T23:18:00.001+02:00

Min nye ven

2010-10-04T15:42:00.000+02:00

Det her er min nye ven. Han er soed. Og kan godt lide at vise sig frem. Men min kaereste er altsaa soedere!

Nanna og Joey the grey duiker

2010-09-29T10:55:00.000+02:00

africa

2010-09-18T16:32:00.000+02:00

Jeg giver op.. det her var det eneste billede, den ville overfoere!

trådløs internet på amager

2010-09-15T01:24:00.001+02:00

Så er jeg havnet på Amager og føler for en lille update fra min mobiltelefon... når der nu er trådløs internet i nærheden.
Hold kæft hvor er det her smart. Min mobil er jo genial.
Omkring mig er stearinlys og et toilet, hvor døren skal åbnes med næsehorns-krafter. Men så er det godt, at jeg har masser af muller at byde på, når jeg skal tisse.
Her skal jeg sove. Og i morgen går der en metro lige direkte til lufthavnen, som jeg skal med.. og jeg er stadig spændt på den bagage. Vejer folk sig aldrig mere? Jeg har brug for en vægt!!

Nå.. I må følge udviklingen om det spændende bagage-drama i morgen. For nu skal jeg snart sove. Man bliver træt af vin, ikke sandt?

Virtuelt kys fra mig til dig hej hej hej!

Published with Blogger-droid v1.5.9

Hvad gør man, når man ikke kan begrænse sig?

2010-09-14T22:21:00.001+02:00

Jeg har et problem.
Det problem hedder for mange kg i bagagen.. Jeg har et max på 20 kg, men jeg er nok kommet til at overstige det tal lidt. Jeg ved det ærlig talt ikke, da jeg hverken selv er indehaver af en vægt eller har været i nærheden af én efter, jeg fik pakket min taske.
Det var bare noget min kæreste sagde...
Og så sagde min far det bagefter...

Så hvad gør man?
Jeg føler jo ikke, at jeg kan undvære noget af det, jeg har pakket ned.
Men det bliver jeg vel lidt nødt til.
Så da jeg ankom til Cirkus Dannebrog hvor jeg pt. lige nu sidder i en cirkusvogn, måtte jeg vælte indholdet af min bagage ud og fravælge ting, som jeg måske ikke havde lige så meget brug for, som det andet. (For de havde heller ikke en vægt her i cirkus, de kunne ellers godt lige have haft en, hvis de nu skulle veje deres elefanter eller sådan noget?!)

Så jeg måtte med min cirkusprinsesses hjælp fravælge. Og det blev en mellemløsning med flere ting i min håndbagage (for så vidt jeg kunne se, var der ingen krav om vægt der, bare en størrelse) og i en plastikpose, som nu er placeret på Nørrebro i min storebrors nye store fine hvide lejlighed.
Så nu krydser jeg tæer for, at de ikke beder mig smide mine trusser ud i lufthavnen, fordi de vejer for meget.

Men mit eventyr er begyndt og jeg har på fornemmelsen, at det bliver godt.

Jeg skal i hvert fald ud og lege med min cirkusprinsesse nu!
Jubiiijaaayy

Afrika - 2½ dag tilbage

2010-09-13T00:21:00.000+02:00

Durban - den by, hvor jeg skal være.

Det er Sydafrikas 3. største by med 3,5 mio. indbyggere. Havnen er enorm og har været sted for mange handlende i århundreder.

Byen har fået sit navn efter sir Benjamin d'Urban, der var guvenør i 18oo-tallet i området og har siden vokset talstærkt.

Durban dufter af Indien; stærke krydderier, curries, Victoria Street Market og Juma-moskeen.. Der har vi Indien. De kom for mange hundrede år siden for at arbejde på sukkerplantagerne og er blevet lige siden.

Byens strandpromenade er rivieraen på afrikans; skyskraberhoteller, blå ocean, milelange sandstrande, legepladser, swimmingpooler, barer og restauranter.

En vigtig seværdighed i Durban er Shaka Marine World - et akvarium og vandland bygget i traditionel zulustil.

Durban er et kulturelt og folkeligt sammensurium. Der er et engelsk rådhus, farverige boder og indiske markeder.

Der kommer til at være gennemsnitlig 23-24 grader i den periode, hvor jeg er dernede.

http://en.wikipedia.org/wiki/Durban

Jeg har lige fundet ud af, at jeg ikke behøver malaria-piller, som jeg først troede. I Sydafrika er det åbenbart kun nødvendigt, hvis man skal til Krüger National Park, hvilket jeg ikke skal. Så der har jeg lige sparet 1000 kroner!

Men jeg må hellere lige spørge på apoteket alligevel i morgen - bare for en sikkerheds skyld. Det ville jo være så dumt..

Så i morgen er min plan:

10.00 stå op

10.30 bad & morgenmad

11.00 tjekke postkasse og ud ad døren

11.30 bibliotek, veksle penge, evt. apotek

12.00 plads til udfoldelse (men brug nu ikke for mange penge, Nanna!)

13-15 pakning, oprydning, organisering

15-16 afslapning

16.30 Mette på kaffebesøg

18.00 aftensmad

19-23 Vin med Ronja

23.00 Kæreste siger farvel

24.00 ZzzzZZz

Og næste dag skal jeg med tog mod Kbh.. og næste dag igen... AFRIKA!

Det er på dette sted, jeg skal være:
http://www.crowkzn.co.za/

blogge fra min nye mobil?

2010-09-11T23:29:00.001+02:00

så prøver vi om dette kan fungere. En lille hurtig opdate fra min mobil direkte til blogland. Denne dag her er for at sige det mildt 'just not that into me'. Og det har været en fejl fra min side tror jeg, at jeg bare ikke har ville erkende det. jeg har forsøgt alt... men undervejs har jeg fået min nye computerledning til at stå fra, spildt kaffe ud i min seng, tabt en masse masker på mit strikketøj (ja, jeg strikker!!), brændt mad på, været tæt på at dræbe både en hund og en kat, dræbt en fugl (min bil har været tiltrukket af selvmords-dyr i dag) og til sidst endte jeg på midtfyn uden benzin og et dæksel, der havde sat sig fast...
Og så kunne jeg ikke mere..

men der er ro på nu... stabilisering. Det handler om stabilisere sig. Og nogen gange kan man ikke klare det selv.. og så skal man måske bare indse at nogen personer, nogle ting eller nogle dage
IS JUST NOT THAT INTO YOU

Published with Blogger-droid v1.5.9

South Africa - Here I come!

2010-09-10T16:10:00.000+02:00

Jeg tager til Sydafrika og hjælper dyr i nød i en måned!!
På tirsdag går toget mod København, onsdag skal jeg flyve i 20 timer og så er jeg i Durban torsdag. Efter to mellemlandinger i London og Johannesburg.
Og så kommer jeg til at være her:

I noget tæt på det her:

Og lave det her:

Og jeg glæder mig altså..

Men jeg kommer nok til at savne Danmark og dem der bor her, som jeg plejer at snakke med, kysse med, grine med, danse med og lave mad til..
Især min kæreste. Jeg tror han bliver svær, at undvære i en måned..

Men jeg glæder mig altså.
Det bliver freaking fucking crazzyyy!!!!!!

svampeEVENTYR

2010-09-06T12:05:00.000+02:00

Jeg er i virkeligheden et ret heldigt menneske.

Jeg er forelsket i min kæreste.

jeg vil hellere redde dyr, end jeg vil redde mennesker

2010-09-03T12:11:00.000+02:00

Den skinbarlige sandhed. Men sådan er det. Sådan har det altid været. Hvis jeg kunne, ville jeg redde alt og alting. Men det kan jeg ikke. Så derfor prioriterer jeg - og den prioritet falder på dyr.
Sådan er jeg.
For selvom jeg synes mennesker er fascinerende og tankevækkende, så er der bare intet, der gør så ondt, som når et menneske gør én ked af det.
Dyr tilgengæld - de kan være pisseirriterende - men har du lagt mærke til den uforbeholdne kærlighed de viser overfor én? Hvis man først tager et dyr til sig, så giver det skønne kræ kærligheden tilbage gange hundrede.

Jeg har en periode, hvor jeg virkelig er træt af mennesker. Sådan generelt.

Jeg er træt og udmattet og fuldstændig tom for energi.
Det eneste der kan lysne lidt nu, er udsigten til at være omgivet af flere dyr end mennesker og faktisk få den mulighed at hjælpe den.

Og jeg er træt af mit maleri. Jeg maler hans ansigt sort nu. Det er frustrerende.
Det er også frustrerende at blive skuffet.
Men jeg må hellere arbejde med at sætte de forventninger ned igen, så jeg ikke bliver så ked af det.
Egentlig burde jeg ikke forvente noget som helst af nogen.
For så kan man vel kun blive positivt overrasket.

Jeg forventer ingenting!! (Ja, tro på den, Nanna!)

all is full of love?

2010-09-03T01:04:00.000+02:00

you'll be given love
you'll be taken care of
you'll be given love
you have to trust it

maybe not from the sources
you have poured yours
maybe not from the directions
you are staring at

trust your head around
it's all around you
all is full of love
all around you

all is full of love
you just aint receiving
all is full of love
your phone is off the hook
all is full of love
your doors are all shut
all is full of love!

Jeg har sovet dagen væk. Været alt andet end produktiv og så alligevel lidt. For jeg fik da lavet sund mad til mig selv og fortsat på maleriet til Rakel, som gerne skulle være færdigt inden jeg smutter nogle steder.
Det er svært. For jeg har ikke lyst til at efterligne, men samtidig skal det jo på en måde ligne virkelighed, selvom min stil også skal kunne ses i det.
Jeg er ikke tilfreds endnu. Men det nærmer sig. Ansigtet er bare det sværeste - det handler om at finde det rigtige udtryk.

Processen omkring Afrika er sat i gang. Jeg håber, at det bliver til noget. For det er nu, at jeg har har tid og penge til at gøre det. Men alt skal på plads først og der skal lige en læges godkendelse til, at jeg er sund og frisk og stabil nok til at komme derned og hjælpe frivilligt. Og så burde de acceptere mig. For jeg er jo et godt menneske - og det skal ingen komme og sige, at jeg ikke er.
Jeg er efterhånden ret ked af at få kastet så meget lort i hovedet fra mennesker, som engang stod mig nær. Generelt er jeg blevet pisset meget på det sidste halve år især. Det er hårdt og nedbrydende at have ofret sig selv så meget, når de så beskylder mig for at tage røven på dem.
Generelt er jeg lidt træt af mennesker.
Det kan jeg godt blive ret ofte.

Jeg tror jeg ville have godt af en måned i Afrika omringet med dyr, der godt kunne bruge noget af min kærlighed og omsorg. Og det kan godt være, at de også kommer til at pisse på mig - men så er det nok mere fordi de er bange, end det er fordi de synes, jeg er en idiot.
Dyr er så lette at elske.

I mit næste liv vil jeg være kat.

èn dør lukket - mange åbnet

2010-08-31T00:51:00.000+02:00

Nogen gange.. så går livet bare ikke helt, som det er planlagt. Det er uden for rækkevidde. Livet. Ingen kontrol, ingen styring. Livet går sine egne veje, selvom man er med til at bygge de broer, livet går over.
Men man er altid mere end én til at danse den der tango og så skal man indpasse sig, indordne sig, gå på kompromis og acceptere.
For vi føler forskelligt.
Vi er forskellige.

Mennesker.
Det er en underlig støbning.
Komplekse, helstøbte eller fejlstøbte, unikke eller simpelthen frastødende.
Jeg havde en snak med min kæreste i går om det at sætte børn ind i vores verden.
Er verden virkelig så grum?

Jeg har de seneste år forsøgt at vaske det sorte grums af min nethinde, som gjorde min verden sløret og negativ. Men har det så gjort mig naiv?
Hvorfor er det, at jeg ikke sorterer affald? Hvorfor er det, at jeg spiser, forbruger og misbruger ting, hvori børn og dyr ikke er blevet behandlet ordentligt?
Verden er forundelig.
Mennesker er forunderlige.

Men jeg kunne nu alligevel godt tænke mig at gøre en lille forskel..
Og nu har jeg to måneder og nogle hårdtopsparede penge, som ligger på min konto (jeg har fået mange brandsår for de penge!!) og jeg har en aflyst tur, som har været snakket om i et halvt år.
Men det er svært, når man tackler problemer på forskellige måder. Nogle flygter, andre har brug for at bearbejde det og de to ting kan ikke altid hænge sammen.
Så sådan ligger landet.. Min rejsepartner har allerede købt flybillet med afgang i morgen. Hun skal væk.
Og jeg havde brug for den tid, hun ikke kunne give mig. Tid til at komme mig over det svigt, hun udsatte mig for, tid til at få styr på tanker og følelser og tid til at få lysten tilbage. Måske et par dage, mere sandsynligt en uge. Men det var ikke godt nok..
Så i dag skiltes de veje, vi egentlig havde planlagt sammen for de næste to måneder.

Og som nævnt har jeg to måneders orlov og penge.

Så hvorfor ikke tage til Sydafrika og hjælpe på et wildlife rehabilitation center i en måneds tid?

http://www.travellersworldwide.com/08c-south-africa/08-sa-crow.htm

Ja, hvorfor egentlig ikke?

reverend shine snake oil co.

2010-08-28T14:24:00.000+02:00

Det her er min nye ven. Han hedder Claudius og er fra New York og han blæser simpelthen folk væk med sin stemme. Sammen med sit band Reverend Shine Snake Oil Co. er han rundt på tour i Danmark og Tyskland. Det er godt gammeldags med en lugt af blues, jazz, R&B og sved, jakkesæt og røg.
Giv det et lyt, hvis du lige føler for at blive kastet tilbage til en Amerikansk bar i 1950'erne
http://www.myspace.com/reverendshinesnakeoilco

I aften holder jeg afskedsfest, men der bliver måske ikke taget afsked alligevel. Nu må vi se hvordan verden ender med at se ud om nogle uger.
Alt kan ske. .