2011 i stikord

Traditionen tro bliver 2011 udpenslet i stikord:

Året blev skudt ind med et kanonslag i hovedet og en ny pagt blev lavet med mig selv. Nyt arbejde for Finnbjørn med fundraising for WSPA. 21 år og med efterfølgende kaos til min fødselsdagsfest. Den skønneste kæreste-tur til Tyrkiet. Kbh og Citizen Cope med brødrene. Maveproblemer, læge, mere læge, sygehus, mere sygehus. Matematik B, Asbjørn og årgangsøl på havnen. Cirkusprinsessen indtog mit liv - på godt, men mest ondt. Kaos i hjemmet. Kaos i kærligheden. Kaos i livet. 12-tal i skriftlig matematik og fejring på Christian 4-tal med uheldig episode. Levn fra fortid. Fødselsdagstur til Tåsinge, Sixten Sparre og Elvira Madigan + får. Northside festival: Elbow, Jamie Woon, Thomas Dybdahl, Band of Horses, Tina Dickow, The Streets og m.f. London med storebror: musical, Starbucks, mini-festival med Bl.a. Beirut og Arcade Fire og masser af gode oplevelser og shopping. IKEA-skab - fuck 4. sal. Spansk A hele sommeren igennem. Stella polaris med kæmpe kaos i kærlighed - "I'm a creep" sang de. At bryde sammen på arbejde for kollegaer og flygte til Hasmark. Røg. Gåture. Køreture. Snakke. Genfunden kærlighed og balance. Nye regler. Bestod spansk! med hjælp fra min skippersøster. Disharmoni i lejligheden med en forvirret cirkusprinsesse. Opstart på universitetet - min drøm - Dansk/nordisk. RUS-tur med maveproblemer og blærebetændelse. Cirkusprinsessen ville til London og journaliststuderende kom ind. Mini-cruise til Oslo med Mette B. Knut Hamsun - Sult. Sproglig metode og analyse op i røven. Kærlighed for litterær metode og analyse. Glæde over uni-livet og den fedeste pubcrawl med JÆGERBUMSER!! Flere prøver på sygehuset. Ventetid. Forskellige læger. Mange læger. Mange test. Endelig svar: Laktose-intolerance. Hø hø.
Et liv uden mælk, smør, ost, fløde, lasagne, snickers, is, brie, yoghurt, kager, sovs, pizza -- åh pizza - åh smeltet ost. Et par kilo er tabt. Nye bukser. Ny niece - Ea. Sød baby. Harmoni i parforhold. Glæde. Stabilitet. Harmoni i lejligheden. Stabilitet. Mrs. Mojo Pin med katte-acne og adfærdsproblemer. Famøse jule-klippe-klister 1. søndag i advent. Kulde men ikke så koldt som 2010. Nye kollegaer i IKEA, ros ved MUS. Kaffe. Tim Christensen and the damn crystals. Late night-sessions med Tim C <3 Stearinlys, cykelture, risengrød med soyamælk. Rema 1000 er for nice. I er for nice! Glædelig men hård jul. Kys og kram og kærlighed. Nytår i Bergen med den gode fortid, der skaber grobund for god fremtid.

2012 - just bring it on!

Jeg går under byen, jeg går under alting

Uanset hvor meget tøj, jeg tager på. Uanset hvor meget røg, jeg ryger. Uanset hvor mange tårer, jeg græder. Uanset hvor mange piller, jeg sluger.
Uanset.

Min krop er kold. Jeg kan ikke få varmen.
Jeg har kvalme, men uroen vil ikke op.

Jeg prøver at helgardere mig, men den kommer altid luskende. Følelsen. Magtesløsheden. Uroen. Den tikker. Kan du høre den. Tik tak tak.

Jeg kan høre den.
Jeg kan mærke den.

Og så passerer tankerne revy, alle følelserne bliver genskabt. Det hele hvirvles op igen, hvor følelserne er Østenvinden og jeg er nomaden.

Jeg tænker tit, om jeg skal leve med denne indtrængende gæst, der aldrig blev inviteret indenfor, men selv sneg sig ind, for altid.. Det er ikke altid, at jeg når at lukke døren. Vil jeg nogen sinde kunne lære altid at lukke den dør, så fortiden ikke kommer sådan rendende?
Jeg skælder mig selv ud. Nu må du tage dig sammen. Det kan ikke passe, at du stadig kører rundt i samme rille. Gå ud af hak! Det er overstået. Kom videre!
Men det hjemsøger mig stadig. I drømmene udformet som mørke svigtende skygger og i min bevidste vågne tilstand bliver skyggerne til konkrete personer.
Alt bliver rusket op igen. De følelser, jeg havde dengang. Smerten. Og så skal jeg igennem det hele igen. Forfra.
... og nu er jeg altså blevet træt af den sang. Vil du være sød ikke at sætte den på repeat mere?

Det kan simpelthen ikke passe.

Men det var ved denne tid. Det er altid ved denne tid. Juletid. Det er der, det går galt.
Jeg elsker dig, jul, men hvorfor skal du altid bringe så mange minder med dig, som jeg gerne ville have glemt?

Det er to år siden nu, at det gjorde ondt. Det er den smerte, jeg genlever.
Det er seks år siden nu, at det gjorde ondt. Det er også den smerte, jeg genlever.
Det er ti år siden nu, at det gjorde ondt. Det er også den smerte, jeg genlever.

Der har altid ulmet et glødende skod på bunden af det snavsede askebæger. På trods af min umiddelbare glæde, som jeg føler så ægte. Men cigaretten er åbenbart ikke blevet slukket helt og døren er alligevel ikke blevet låst helt godt nok.

Jeg går under byen, jeg går under alting.
Jeg går i ét med den grå asfalt, jeg svæver under overfladen.
Jeg glemmes i regnen, jeg skaber min egen hvirvelvind i kloakken.
Jeg går under byen, jeg går under alting. 

-----
I morgen genopstår jeg i julens ånd.

Glimt fra Oslo

Midt i en broktid

"Der foregår ting i mennesker, som ikke kan beskrives. Der foregår ting i dig selv, som du aldrig vil kunne forstå."


I dag har irritationen ramt mig. Som en lunken klud klasket i hovedet. Og den lunkne klud er fyldt med rester, der er blevet tørret væk - men aldrig forsvundet helt.
Irritationen har ramt mig i dag.

klumpen i halsen, der ikke kan hostes ud

kender du det
når tankerne trykker på speederen
og ideerne planter sig sporadisk
midt mellem kaos
og den sansemættende søgen
efter søvn
når ingen faste masser
vil gro sig fast

som en alt for rokkelig tand
mellem tændernes knasen
på lagnets uligheder
med klumpen i halsen, der ikke kan hostes ud

Efterår på Fyn

Nej, jeg hedder ikke Vibeke og gider du godt lade være med at klappe til mig, som om jeg er en ivrig hund, som skal lystre på, at du råber skat efter mig?

Jeg er træt af mennesker.
Respektløse mennesker. Fulde mennesker. Larmende mennesker. Irriterende teenagere. Smartass-fyre.
Mennesker.

Det er irriterende, at man ikke ædru og utrolig tildækket i både vinterjakke og vintersko, ikke kan cykle gennem gågaden uden at blive råbt af. Nej, jeg er ikke din skat, søde lille ven. Nej, jeg kender dig ikke. Nej, jeg har ikke lyst til at lære dig at kende. Og gider du godt lade være med at klappe til mig? Jeg har godt hørt, at du har råbt skat af mig. Jeg kommer heller ikke tilbage, hvis du kaster et kødben.
Og hvad sker der for, at man åbenbart ikke kan få lov til at tage sig en tissetår på et offentligt sted, uden at to teenagere hamrer på døren og råber: "SKER DER NOGET DERUDE ELLER HVAD?"
JA GU FUCK SKER DER NOGET, JEG SIDDER OG TISSER. JEG HAR VÆRET HERUDE I ET FUCKING MINUT. SLAP NU AF!

Men det, der pisser mig mest af, er, at folk virkelig har svært ved at vise respekt. Respekt for andre mennesker.
Jeg er lige kommet hjem fra en formidabel koncert med When The Saints Go Machine. Det er ikke bare musik, de præsterer - det er direkte kunst. Men jeg må ærlig talt indrømme, at jeg ikke forstår meningen med, at man betaler penge for at komme ind til en koncert, hvor man råber gennem alle numrene, står med ryggen til musikerne og holder sin egen lille privatfest.
Hvorfor skrider I ikke hen til nærmeste bar, hvor de spiller noget Rasmus Seebach og hvor I rigtig kan snakke om gooode gamle dage. Eller endnu bedre - der er Oktoberfest på Heidis, hvorfor ikke slå et smut forbi der i stedet, så I ikke skal smadre en koncert ved at stå og larme så meget?
De stille og smukke passager i sangene blev ødelagt af larm.
Hvis jeg var musiker på den scene, havde jeg pænt bedt dem om at gå uden for, hvis de følte et sådan enormt behov for at samtale, som de fleste åbenbart havde.
SÅ HOLD DOG JERES KÆFT.

Men When The Saints Go Machine var spækket med lydlige billeder, finurligheder og kunstneriske strømninger. Bare ærgerligt, at helhedsoplevelsen dalede i karakter på grund af respektløse koncertgængere.

Heldigvis er jeg kun træt af de mennesker, jeg ikke kender. Så der kan man sige, at jeg er heldig nok.
For hold kæft hvor er Mette egentlig dejlig. Og Rasmus og mor og far og Mojo (næsten menneske!) og Ronja og Maibritt og Diana og Asbjørn og Kim og Rasmus og Rasmus og Lasse og Sascha og Catrine og dem fra mit arbejde og jeg kan nævne masser af mennesker, som har ufattelig mange og helt uvurderlige værdier.

Men der er bare også de mennesker, som burde få karantæne et sted i en regnskov, på Nordpolen eller i en kano på Gudenåen.